Advokat eller erfaren advokatfuldmægtig med interesse for offentlig virksomhed og forvaltning

Ansøgningsfrist18 / 01 / 2018

Lundgrens er en af Danmarks førende advokatvirksomheder, og vores afdeling for offentlig virksomhed og forvaltning er i stærk udvikling – derfor har vi brug for en ny advokat eller erfaren fuldmægtig, der har lyst til at være en del af holdet.

Vi brænder for at hjælpe vores offentlige og private klienter med at udføre og forbedre væsentlige samfundsopgaver og synes, at det er et privilegium at få lov til at være en del af løsningen på samfundets udfordringer. Derfor forventer vi, at du også drives af at hjælpe med at løse komplekse problemstillinger og besidder en høj integritet.

Vi arbejder med projekter, der berører mange retsområder, og samarbejder ofte med de øvrige afdelinger i Lundgrens. Vi rådgiver blandt andet om offentlig-privat innovation, samarbejde og partnerskaber (OPI, OPS, OPP og, F&U), by- og arealudvikling, udbud, statsstøtte og selvejende institutioner.

Din profil

Dit mål som jurist er at være en af de bedste inden for dit forretningsområde. Du arbejder målrettet, struktureret og detaljeorienteret, og du har lysten og evnerne til at rådgive vores klienter og være en aktiv partner i deres virkelighed. Du leverer en høj professionel standard i såvel din sagsbehandling som din rådgivning, og du er ikke bange for at være opsøgende og tage ansvar. Som person er du udadvendt og positiv, du tilfører god energi, og du forstår at skabe et godt samarbejde på tværs af faglighed med en stærk holdånd.

Vi søger en advokat eller fuldmægtig med interesse og kompetencer inden for et eller flere af følgende retsområder:

  • Udbudsret
  • Offentlig forvaltning og regulering
  • Kommunalret
  • Statsstøtteret
  • Fondsret og regulering af selvejende institutioner
  • Social- og sundhedsret
  • Plan, miljø og regulering af fast ejendom
  • Offentlige kontrakter
  • Forsyningsret
  • EU- og konkurrenceret

Det tilbyder vi dig

Du vil opleve en arbejdsplads med positive kolleger, spændende opgaver og fleksibilitet i arbejdsdagen. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling. Vores stil og tone er uformel, og vi vægter samarbejde og holdånd højt.

Vi ved at mange dygtige advokater forlader branchen fordi arbejdstiden ikke harmonerer med deres aktuelle livssituation. Derfor har vi indført et særligt karrierespor – advokat på særlige vilkår. Har du den rette profil, kan vi derfor tilbyde nedsat tid og fleksible arbejdsvilkår.

Noget for dig?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat og partner Søren Hilbert på 2929 0393 eller HR Manager Martine Siesbye på 2020 9979. Sidste frist for ansøgning er 18. januar 2018. Søg online og vedhæft ansøgning, CV og eksamensbevis. http://lundgrens.dk/karriere-i-lundgrens Bemærk at vi løbende holder samtaler.

 

Sagscontroller / økonomiassistent til Lundgrens økonomifunktion

Vi søger ny medarbejder til vores sagscontrollerteam i økonomifunktionen. Som sagscontroller får du ansvaret for at varetage de ikke juridiske opgaver i forbindelse med administration af vores sager – fra start til slut.

Ansøgningsfrist15 / 01 / 2018

Advokatfuldmægtig søges til Lundgrens afdeling for ansættelsesret/ persondataret.

Lundgrens er en af Danmarks førende advokatvirksomheder, og vi søger en advokatfuldmægtig til vores afdeling for ansættelsesret/ persondataret.

Om jobbet

Ansøgningsfrist22 / 01 / 2018
Cookies
Dette site anvender 3. parts cookies til at huske dine indstillinger og til at føre besøgsstatestik. Ved at benytte websitet, accepterer du brugen af cookies.
Accepter og luk