03 / 07 / 2017 - 15:59

Højesteret fastslår, at ikke alle lønudgifter er fradragsberettigede

Nyhedstype
Nyhed

Højesteret har den 30. juni 2017 afsagt dom, der fastslår, at en banks lønudgifter afholdt i forbindelse med bankens køb af filialer af den tidligere Roskilde Bank og aktiviteter fra en anden bank mv. ikke var fradragsberettigede driftsomkostninger. I modsætning til Østre Landsret kom Højesteret frem til, at den manglende fradragsret ikke var en praksisændring. Dermed får afgørelsen ikke kun betydning fremadrettet for dansk erhvervsliv men også betydning for tidligere indkomstår, idet SKAT nu har mulighed for at se på fradragsretten 3 år tilbage.  

Højesteret udtalte, at udgifter til udvidelse af en virksomhed ud over dens hidtidige rammer ikke kan fradrages som driftsomkostninger men må anses som etablerings- eller anlægsudgifter, og at der ikke er grundlag for at antage, at lønudgifter altid skal anses som fradragsberettigede driftsomkostninger. Der skal derfor foretages en – eventuel skønsmæssig – fordeling, hvis en medarbejder udfører både driftsopgaver og opgaver, der ikke angår virksomhedens drift, herunder hvis medarbejderen har været beskæftiget med udvidelse eller forsøg på udvidelse af virksomheden ud over dens hidtidige rammer. I modsætning til Østre Landsret udtalte Højesteret, at der ikke forelå nogen fast administrativ praksis om fradragsret for lønudgifter til medarbejdere, der har været beskæftiget med virksomhedskøb eller lignende. Skattemyndighederne var derfor ikke afskåret fra uden forudgående offentliggørelse af praksisændring at nedsætte bankernes fradrag for den del af lønudgifterne, som ikke var driftsomkostninger. Højesteret kom desuden frem til, at lønomkostningerne heller ikke kunne tillægges anskaffelsessummen, fordi de ikke havde en sådan tilknytning til selve købet af de nævnte aktiver, at de helt eller delvist kunne tillægges anskaffelsessummen efter reglerne i kursgevinstloven eller afskrivningsloven. Det bemærkes, at der er generelt er en snæver praksis for, hvilke udgifter der kan tillægges anskaffelsessummen.

Afgørelsen har afgørende betydning for alle typer erhvervsvirksomheder, og derfor indtrådte Finans Danmark, Dansk Erhverv og Dansk Industri også i sagen som biintervenienter til støtte for de to banker. På baggrund af dommen bliver det nu nødvendigt at se konkret på, hvad den enkelte medarbejder har brugt sin arbejdstid på, når fradragsretten skal vurderes. Således er det ikke en selvfølge, at der er fradragsret for lønudgiften. Hvis medarbejderen har brugt tid på udvidelse af virksomhedens aktiviteter men eventuelt også på andre praktiske opgaver, der ikke vedrører selve driften, men som stadig er i virksomhedens interesse, skal lønudgiften nu deles op, således at der kun gives fradrag for den del af lønudgiften, der vedrører selve driften.

Som det fremgår, er konsekvenserne af Højesterets afgørelse vidtrækkende, og det er derfor betryggende, atskatteministeren i en pressemeddelelse af 11. april 2017 udtalte, at hvis afgørelsen faldt ud som den gjorde, skal der findes en løsning, således at virksomhederne fortsat kan fratrække deres lønudgifter. Det må derfor forventes, at skatteministeren inden længe vil fremsætte et lovforslag, som kan afhjælpe virkningerne af Højesterets afgørelse og sikre virksomhedernes fortsatte fradrag for deres lønudgifter.

For en yderligere drøftelse af betydningen af Højesterets afgørelse for jeres virksomhed, kan Jakob Schilder-Knudsen eller Malene Overgaard kontaktes.

Cookies
Dette site anvender 3. parts cookies til at huske dine indstillinger og til at føre besøgsstatestik. Ved at benytte websitet, accepterer du brugen af cookies.
Accepter og luk