30 / 06 / 2016 - 11:03

Nye rammer for rådgiveransvaret

Nyhedstype
Nyhed
Hvor går grænsen for dit ansvar som rådgiver? Det har Vestre Landsret i en nylig dom svaret på.

Sagen drejede sig en advokats ansvar for rådgivning i forbindelse med en nært forestående tvangsauktion. Advokatens klient ville hjælpe en bekendt, hvis landbrugsejendom stod for at skulle på tvangsauktion, ved at erhverve ejendommen og afværge tvangsauktionen. Dagen før tvangsauktionen afholdt klienten (køber) og dennes bekendte (sælger) et møde med advokaten – parterne var forinden nået til enighed om pris, vilkår mv. for ejendomshandlen – og mødet drejede sig derfor i vid udstrækning om nogle afklarende spørgsmål til servitutter på ejendommen samt landbrugsretlige spørgsmål.

På mødet tilkendegav advokaten flere gange klart, at hun ikke ville påtage sig at bistå med indgåelsen af ejendomshandlen og afværgelsen af tvangsauktionen grundet den meget korte tidsfrist.

Køber og sælger udarbejdede derfor efter mødet selv købsaftale, som de efterfølgende også underskrev.
Efter køber havde afværget tvangsauktionen, blev han bekendt med, at der var lyst et yderligere udlæg på ejendommen, som ikke fremgik af tvangsauktionsopstillingen, og som han derfor ikke havde været bekendt med på tidspunktet for købet.

Køber rettede herefter krav om erstatning mod advokaten, idet det var købers opfattelse, at advokaten på mødet burde have undersøgt hvilke hæftelser, der var lyst på ejendommen, idet advokaten ved at have afholdt mødet med klienten havde påtaget sig at rådgive omkring ejendomshandlen.

Der blev under sagen rettet henvendelse til Advokatrådets Responsumudvalg, der bl.a. udtalte, at det måtte anses for at være i strid med god advokatskik ikke at indhente oplysninger om yderligere hæftelser på en ejendom, når advokaten rådgav omkring ejendomshandlen, samt at det måtte anses for i strid med god advokatskik ikke at oplyse om den usikkerhed, der bestod i, at der kunne være yderligere hæftelser, end hvad der fremgik af tvangsauktionssalgsopstillingen.

Der forelå ikke mellem advokaten og klienten noget aftalebrev eller anden korrespondance, der kunne tjene som dokumentation for omfanget af den rådgivning, der var aftalt ydet på mødet.

Vestre Landsret fandt ved sin afgørelse, at den rådgivning, klienten (køber) med rette måtte kunne for-vente, skulle ses i lyset af, at der var tale om et møde ganske kort tid inden tvangsauktionen og at køber og sælger allerede inden mødet havde indgået en udførlig mundtlig aftale indeholdende pris, overtagelse samt vilkår for lejeret og køberet. Vestre Landsret tillagde det ligeledes vægt, at advokaten under mødet frarådede køber at indgå handlen.

På den baggrund frifandt Vestre Landsret advokaten for klientens erstatningskrav. Byretten var nået til samme resultat.

Med afgørelsen har Vestre Landsret givet et vigtigt pejlemærke for, hvor grænsen for rådgiverens erstatningsansvar går.

Udgangspunktet er fortsat, at rådgiveren i en rådgivningssituation skal levere en fyldestgørende rådgiv-ning, der opfylder klientens behov, men med Vestre Landsrets afgørelse ligger det nu også fast, at råd-giveren ikke har pligt til at yde omfattende og fuldstændig rådgivning i en situation, hvor klienten må indse, at opdraget grundet omstændighederne er begrænset.

Uagtet de rammer, afgørelsen sætter for rådgiveransvaret, anbefaler vi, at man som rådgiver altid dokumenterer omfanget af sin rådgivning – eller fraværet heraf – skriftligt overfor sine kunder.

Advokaten var for begge instanser repræsenteret af advokat Anders Kluw, Lundgrens Advokatpartnerselskab.

Dommene kan downloades via linket til højre.

Cookies
Dette site anvender 3. parts cookies til at huske dine indstillinger og til at føre besøgsstatestik. Ved at benytte websitet, accepterer du brugen af cookies.
Accepter og luk