22 / 02 / 2018

Persondataforordningen - Forberedende kursus til EU GDPR-F eksamen fra IT Governance

Dato
22.02.2018
Tid
09:00 - 16:00
Sted

Tuborg Boulevard 12

2900 Hellerup

 

Pris
1250 DKK (inkl. Moms) for deltagelse og 1500 DKK (inkl. Moms) for certificeringstesten EU GDPR-Foundation

Dette kursus i persondataforordningen (GDPR) er målrettet til at give en grundlæggende forståelse af de krav og implikationer, som GDPR stiller virksomheder og organisationer overfor. Vi tager udgangspunkt i baggrunden for regulering og gennemgår forordningens krav i lyset af praktiske eksempler. Deltagere kan vælge at teste deres forståelse med en certificering, der kan tages efterfølgende via egen PC med webcam.

Vi sætter fokus på følgende emner.

  • Fra menneskerettigheder til persondataret
  • Grundlæggende definitioner
  • Grundlæggende principper og krav om retligt grundlag
  • Registreredes rettigheder
  • Dataansvarlig og databehandler – generelle og særlige forpligtelser
  • Overførsler til tredjelande mv.
  • Ansvar, tilsyn og sanktioner
  • Compliance i praksis

Tidsplan

  • 09:00-09:50      GDPR – 1. etape

  • 10:00-10:50      GDPR – 2. etape

  • 11:00-12:00      GDPR – 3. etape

  • 12:00-12:45      Frokost

  • 12:45-13:50      GDPR – 4. etape

  • 14:00-14:50      GDPR – 5. etape, opsamling og eksamensinfo

  • 15:00-16:00      GDPR – 6. etape, compliance i praksis

  • 16:00-17:00      Let forfriskning og networking

Målgruppe

Målgruppen er deltagere, der ikke har større forudgående erfaringer med GDPR, men i arbejdsmæssig sammenhæng skal kende til de væsentligste krav og være i stand til at identificere situationer, hvor reglerne har betydning.

Undervisningsform

Om end GDPR er et juridisk instrument, så er kursusformen og undervisningsmaterialet udarbejdet for at give en forståelse af reglerne i øjenhøjde med medarbejderes daglige arbejde. Hovedfokus er derfor en tematisk undervisning i de væsentligste elementer i forordningen – og ikke en slavisk gennemgang fra A til Z af alle juridiske spidsfindigheder og teknikaliteter. Tilbagemeldinger fra tidligere kursusdeltagere har været stor tilfredshed med denne formidlingsform.

Frivillig eksamen

Undervisningen forbereder deltagerne på at tage certificeringstesten EU GDPR-Foundation fra IT Governance. Eksamen er frivillig og kræver ikke yderligere omfattende selvstudier. Eksamen sker via egen PC med webcam. Undervisningen er på dansk, men certificeringstesten er på engelsk.

Deltagerne modtager

  • GDPR teksten

  • Undervisningsmateriale

  • Eksamensspørgsmål med uddybende rettevejledning

  • Parlør over de vigtigste begreber på DK og UK

  • Forslag til yderligere læsemateriale

Vi er personligt optaget af din forretning

Privatlivs- og cookiepolitik
Dette site anvender 3. parts cookies til at huske dine indstillinger og til at føre besøgsstatestik. Ved at benytte websitet, accepterer du brugen af cookies.
Accepter og luk