Nyhed

Lundgrens bistår forbund ved retssagen mod Københavns Kommune

Proces
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Københavns Kommune var berettiget til at pålægge et lejemål i en ejendom i København K dækningsafgift, jf. ejendomsbeskatningslovens § 23 A.

Dækningsafgift er en ejendomsskat, som kommunalbestyrelsen kan pålægge private forretningsejendomme, som bidrag til dækning af de udgifter, som ejendommene påfører kommunen. Kommunernes udgifter omfatter fx udgifter ved slid på vejret, belysning, etablering og vedligeholdelse af tilkørselsveje.

Ejendomme er omfattet af dækningsafgiften, hvis de anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller ”lignende øjemed”, jf. ejendomsbeskatningslovens § 23 A.

Nærværende sag omhandlede et lejemål der anvendtes til udbydelse af folkeoplysning, aftenskoleundervisning, kulturelle arrangementer og særligt yogakurser. Umiddelbart faldt anvendelsen af nærværende lejemål ikke ind under kategorierne i bestemmelsen, hvorfor sagens kerne vedrørte, hvorvidt anvendelsen derfor faldt ind under kategorien ”lignende øjemed”.

Københavns Byret udtalte, at der ved vurdering af hvorvidt lokaler anvendes til et ”lignende øjemed”, skal anlægges en snæver fortolkning.

Herefter fandt Københavns Byret, at Københavns Kommune ikke var berettiget til at opkræve dækningsbidrag, da lejemålets anvendelse ikke kunne sidestilles med kategorierne ejendomsbeskatningslovens § 23 A.

Domsafsigelse i Københavns Byret

Københavns Byret gav derfor sagsøger medhold i, at Københavns Kommune var forpligtet til at tilbagebetale opkrævet dækningsafgift for årene 2016, 2017 og 2018 samt anerkende, at lejemålet er fritaget for dækningsafgift.

Domsafsigelse i Østre Landsret

Dommen blev anket af Københavns Kommune til Østre Landsret, som den 11. december 2020 har stadfæstet Københavns Byrets dom.

Østre Landsret lagde herunder vægt på, at der var sket en så begrænset anvendelse af lejemålet, at Københavns Kommune ikke var blevet påført nævneværdige udgifter af disse, som ejendomsbeskatningslovens § 23 A har til formål at dække, at anvendelsen kunne omfattes af ”lignende øjemed”.

Afgørelsen understreger, at der ved opkrævning af dækningsafgift, når denne sker på baggrund af anvendelse i ”lignende øjemed” som de oplistede forhold i ejendomsbeskatningslovens § 23 A, skal foretages en snæver fortolkning, ligesom at der tillige skal ses på omfanget at ejendommens anvendelse.

Advokat(H) og partner i Lundgrens procesafdeling, Dan Terkildsen, repræsenterede FOF København i retssagen i såvel byretten som i landsretten.

Lundgrens' team bestod af: 

Dan Terkildsen
E-mail: dat@lundgrens.dk 
Tlf.: +45 2811 9513