Ann Frølund Winther er advokat, og hendes mangeårige erfaring med M&A og M&A Real Estate er et stort aktiv for både forretningen og for afdelingen.
Ann siger: ”Lundgrens – og Fast Ejendom og Entreprise afdelingen - er på en fantastisk rejse, som kun lige er begyndt. Jeg vil have fokus på at udvikle vores position i markedet, på at vores rådgivning er ekstraordinær og værdiskabende for vores klienter, og på at det hele går hånd i hånd med Lundgrens’ kultur og værdier.”
Søren Danelund Reipurth er advokat med speciale inden for Intellectual Property. Han har bred erfaring og stor forståelse for området. Han er særligt specialiseret i varemærker, designs og domænenavne samt markedsføringsret.
Om at blive partner i Lundgrens, siger Søren: ”Jeg er super glad for og stolt over at være blevet optaget som partner hos Lundgrens. Jeg håber, at jeg i fremtiden kan bidrage med god energi, kreativitet og værdiskabende forretningsforståelse, og kan være med til at hjælpe Lundgrens med at vækste endnu mere i de kommende år.”
For både Ann og Søren gælder det, at de siden deres tiltrædelse har udvist en høj grad af engagement, har en solid kommerciel forståelse for forretningen, er fagligt dygtige og ikke mindst teamplayere, der gør Lundgrens endnu stærkere.
Tobias Vieth, formand for bestyrelsen, tilføjer: ”Med Anns og Sørens indtræden som partnere i Lundgrens sættes der streg under ordet teamwork. Både Ann og Søren er rollemodeller for Lundgrens værdier, og sammen bliver vi et endnu stærkere partnerskab. Ann er en enestående kollega, der med engagement altid træder til, når kolleger har behov for støtte, og Søren er en forbilledlig advokat og akkvisitør, der styrker vores kompetencer inden for IP/Life science.”