Designere bruger ofte deres eget personnavn til at brande tøjlinjen, taskerne, smykkerne eller andre produkter. I en opstartsfase kan det også fungere godt; der er måske ingen andre, der anvender et lignende navn, domænet er ledigt, og man får straks knyttet designerens egen historie op på produktets brand story. Kommercielt set kan det derfor være fristende at bruge sit eget navn også som brand.
Der kan dog være udfordringer ved valget, som først viser sig senere, når brandet har opnået succes, og det dermed er tilført stor værdi. Der har været en række eksempler på, at designeres brug af deres eget navn har givet anledning til tvister både i Danmark og i udlandet.
I efteråret 2015 forbød Sø- og Handelsretten således designeren Benedikte Utzon at gøre erhvervsmæssig brug af sit eget navn som kendetegn for tøj, tasker og smykker. Benedikte Utzons selskab, der også ejede varemærket "Benedikte Utzon", gik konkurs i 2012. Konkursboet blev sammen med de tilhørende varemærkerettigheder opkøbt af virksomheden Topbrands. I en efterfølgende retssag fik Topbrands medhold i, at Benedikte Utzon ikke længere havde ret til at anvende varemærket for tøj, smykke og tasker, uanset at det var identisk med hendes personnavn. Se evt. dommen her.
For nogle år siden var der tvist om optiker-brandet Poul Stig. Brilledesigneren Poul Stig overdrog hele aktiekapitalen i Poul Stig Briller A/S til et andet selskab, og selvom der i den forbindelse ikke var indgået aftale om brugen af brandet Poul Stig, afgjorde Sø- og Handelsretten i en dom fra 2013, at idet brandet tilhørte det overdragede selskab, måtte Poul Stig ikke registrere sit eget navn som varemærke for blandt andet briller og kontaktlinser. Dommen kan ses her.
Senest er det kommet frem at den britiske modeskaber, Karen Millen, ikke må anvende sit eget navn for boligindretnings-produkter i Kina og USA, idet denne brug er i strid med den aftale, hun har indgået med selskabet Karen Millen Fashions.
Udover den kommercielle barriere, der kan ligge i, at man ikke kan anvende sit eget navn for sin egen virksomhed, viser eksemplerne også, at det kan være en personlig udfordring for de designere, der frivilligt eller ufrivilligt må afhænde deres personnavne-brands. Hertil kommer, at retssager mellem tidligere og nuværende indehavere stort set altid medfører dårlig presseomtale, som skader brandet.
Opfordringen må derfor være, at man skal tænke sig grundigt om, inden man som designer vælger sit personlige navn som brand, og især at man har styr på ejerskabet til navnet, hvis man f.eks. indgår samarbejdsaftaler, licensaftaler eller overdrager sit selskab.
