Nyhed

Patent- og Varemærkestyrelsen lancerer ny e-ansøgning til design

Patent- og Varemærkestyrelsen har som led i et europæisk samarbejdsprojekt, med støtte fra EUIPO, lanceret en ny e-ansøgning til designs. Lanceringen sker som led i flere implementeringer, herunder også en kommende ny e-ansøgning for varemærker, hvor der dog endnu ikke er fastsat en tidshorisont.

E-ansøgningen medfører som noget nyt, at det for fremtiden er muligt at benytte e-ansøgningen til at ansøge om deling af danske designansøgninger og -registreringer.

Den nye E-ansøgning medfører endvidere en række nye og forbedrede funktioner for brugerne, bl.a. at der automatisk sker beregning af ansøgningsgebyr i takt med at ansøgningen udfyldes, samt bedre integration med DesignClass, mulighed for at tilknytte designere til hvert enkelt design i en ansøgning, og for at påberåbe sig delvis prioritet.

Du kan læse mere om den nye e-ansøgning her.

For yderligere spørgsmål kan du kontakte Anne Mette Sloth Berner, Head of Trademark Prosecution.