Cibus Nordic køber SG Nordic ApS
Nyhed

Cibus Nordic køber SG Nordic ApS

Fast Ejendom & Entreprise
Hos Lundgrens er vi stolte over at have bistået vores mangeårige kunde SG Nordic og dets investorer med salget af SG Nordic group til Cibus Nordic.

SG Nordic, der blev grundlagt i 2010, er en førende ejer af supermarkedsforankrede kvartersshoppingcentre og selvstændige supermarkeder i Danmark.

Køberen, Cibus Nordic Real Estate, er et nordisk børsnoteret ejendomsselskab, der erhverver, udvikler og forvalter ejendomme af høj kvalitet med dagligvarekæder som ankerlejere.

SG Nordic-koncernens portefølje består af 34 ejendomme med supermarkeder beliggende i Danmark med udlejningsarealer på cirka 76.600 kvadratmeter. Lejerne er blandt andet Coop Danmark, Salling Group, Dagrofa og Reitan group, og den samlede ejendomsværdi er cirka 2,1 mia.

Det har været en stor fornøjelse at arbejde tæt sammen med investorerne og SG Nordic-koncernen gennem de seneste 12 år, og det har været en ære at bistå virksomheden med juridisk rådgivning under hele transaktionen.