Hos Lundgrens er vi stolte over at have rådgivet ejeren af Kiltin og Kirk Chemicals med salget til SSG.
Kiltin/Kirk Chemicals er en ejerledet virksomhed, som er landsdækkende med mere end 70 skadedyrsspecialister. Virksomheden har en solid tilstedeværelse i det danske skadedyrsmarked som førende leverandør for kommunale og større erhvervskunder.
SSG blev etableret i Danmark i 1993 og er i dag en førende leverandør af skadeservice- samt industri og ejendomsservice i Norden og ejes af kapitalfonden Polaris.
I en pressemeddelelse udtaler Carsten Fensholt, Group CEO i SSG: ”Vi overtager først og fremmest en sund virksomhed med nogle af landets dygtigste medarbejdere. Under Niels Jacobsens ejerskab har Kiltin formået at udbygge sin position på markedet og samtidig bevare en stærk kultur”.