Nyhed

Lundgrens styrker afdelingen for Fast Ejendom med to nye partnere

Fast Ejendom & Entreprise
Fra den 1. april 2024 styrker Lundgrens vores afdeling for Fast Ejendom & Entreprise med Ninna Thalund Daugaard og Thomas Ulrik. Ninna og Thomas kommer begge fra advokatfirmaet Gangsted. Tilslutningen markerer et strategisk skridt for Lundgrens med fokus på at udvide ekspertisen og imødekomme klienternes behov, både på det nationale og internationale marked.

”Med Ninna og Thomas på holdet tilføjer vi kompetencer inden for det regulerede marked, transaktioner og asset management, hvor vi allerede er stærke, men nu bliver endnu stærkere. Ligeledes styrker vi vores kompetencer indenfor blandt andet hotel- og boligsegmentet. Det vil styrke vores strategi og vil komme vores klienter til gode,” siger Martin Kirkegaard, direktør og partner i Lundgrens.

Tilføjelsen af ​​de to nye partnere er en del af Lundgrens' langsigtede strategi med fokus på vækst og større markedsandel. Ligeledes bidrager tilføjelsen til at sikre diversitet i firmaet, og at der gives plads til yngre generationer af partnere.  

Den nylige beslutning fra Tobias Vieth om at forlade posten som bestyrelsesformand for at fokusere på Fast Ejendom afspejler også firmaets forpligtelse til at styrke denne afdeling.

"Det er forventningen, at bunden for transaktionsmarkedet er nået, og tiden er derfor inde til at forberede os på en periode med vækst og øget aktivitet på transaktionsmarkedet,” udtaler Ann Frølund Winther, partner og afdelingsleder for Fast Ejendom & Entreprise. "Vi er fast besluttede på at opretholde vores position som et førende advokatfirma inden for Fast Ejendom og Enterprise, herunder at bibeholde vores Tier-1 position, og jeg ser frem til at arbejde sammen med vores team af dygtige partnere og medarbejdere mod de mål.”

Fremadrettet vil Lundgrens' Fast Ejendom transaktions- og asset management team bestå af Ann Frølund Winther, Ninna Thalund Daugaard, Thomas Ulrik, Niels Gram-Hanssen og Tobias Vieth.