Novedo køber Nordkabel A/S
Nyhed

Novedo køber Nordkabel A/S

M&A
Hos Lundgrens er vi stolte af at have rådgivet svenske Novedo Holding AB i forbindelse med købet af Nordkabel A/S.

Novedo Holding er en privatejet industrikoncern inden for industri, infrastruktur og installation og service. Virksomheden planlægger desuden en børsnotering i første halvår af 2023.

"Novedo har en aktiv nordisk opkøbsstrategi, hvor virksomheden sigter mod at fortsætte med at vokse ved at opkøbe kvalitative, profitable virksomheder med en sund virksomhedskultur, udviklet nicheposition og gennemprøvet forretningsmodel", siger Per-Johan Dahlgren, administrerende direktør for Novedo.

Nordkabel A/S blev grundlagt i 1988 og har i dag omkring 200 ansatte. Virksomheden udfører installationer og vedligeholdelse inden for el-net, fiber og vand. Nordkabel har en stærk og stabil kundebase udelukkende inden for B2B bestående af lange kunderelationer, ofte via rammeaftaler, og tætte samarbejder med kommuner, private og offentlige energileverandører og teleselskaber.

Sæsonudsving håndteres ved at balancere nye installationer med vedligeholdelsesarbejde.

Læs mere her.