Medarbejderes frist for varsling af udskudt orlov er pr. 1. juli 2023 ændret fra 8 uger til 6 uger efter fødslen eller modtagelse af barnet.
Ændringen i barselsloven betyder, at medarbejdere, der ønsker at udskyde op til 5 uger af fraværet, skal underrette arbejdsgiveren senest 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
Fristen på 6 uger efter fødsel er nu den samme frist, der gælder for varsling af resterende orlov (forældreorlov) og eventuelt overført barselsorlov.
Arbejdsgiver skal derfor sørge for at tilrette varslingsfristen for retsbaseret udskydelse af orlov i barselspolitikken. Lundgrens bistår med rådgivning omkring orlovsreglerne.