Risikostyring og konflikthåndtering gennem ESG-standarder

Fokus på ESG er kommet for at blive, og for mange virksomheder er det blevet en afgørende faktor, at ESG er højt på virksomhedens dagsorden.

Regulering af ikke-finansiel rapportering

Kravene til virksomheders stillingtagen til og håndtering af ESG er reguleret på både nationalt- og EU-plan.

Den nationale regulering findes særligt i årsregnskabslovens § 99a, der implementerer EU's direktiv om Non Financial Reporting Directive. I henhold til årsregnskabslovens § 99a er store virksomheder i deres årsrapport pligtige til at supplere virksomhedens ledelsesberetning med en ikke-finansiel redegørelse for samfundsansvar, herunder ESG. EU’s såkaldte Disclosureforordning trådte i kraft den 10. marts 2021 og indeholder en række oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

Andre virksomheder kan også – på frivilligt plan – vælge at offentliggøre ESG-nøgletal.

En ikke-finansiel redegørelse af ESG nøgletal skal i henhold til årsregnskabslovens § 99a indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden arbejder med følgende:

• Miljøforhold, herunder reduktion af klimapåvirkning
• Sociale forhold
• Personaleforhold
• Forhold vedrørende respekt af menneskerettigheder
• Bekæmpelse af korruption og bestikkelse

Redegørelsen skal endvidere indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for håndtering af de nævnte områder.

Europa-Kommissionen har siden 2020 arbejdet på en revision af Non Financial Reporting direktivet, med det formål at styrke fundamentet for bæredygtige investeringer. Dette har foreløbigt resulteret i et nyt direktiv ”Corporate Sustainability Directive” (”CSRD”), der blev lanceret den 21. april 2021, men som endnu ikke er implementeret i dansk ret. De store ændringer i dansk ret forventes dog ikke, da årsregnskabslovens § 99a over-implementerede EU's Non Financial Reporting direktiv.

Der vil i forbindelse med CSRD blive udarbejdet en ny standard for bæredygtighedsrapportering, som forventes klar den 31. oktober 2022. Denne nye standard for bæredygtighedsrapportering skal, når den bliver en del af dansk ret, implementeres i virksomhedernes eksisterende ESG-standarder eller danne grundlaget for udarbejdelse af ESG-standarder, alternativt bør den overvejes i det omfang virksomhederne påtænker frivilligt at rapportere eller arbejde med ESG nøgletal.

CSRD forventes implementeret i Danmark inden den 31. december 2022, hvorfor de forpligtede virksomheder i deres årsrapport for regnskabsåret 2023 skal anvende den nye standard.

Med CSRD får rapportering af ikke-finansielle nøgletal en øget betydning både for virksomheder, som er forpligtet til at oplyse om nøgletallene i henhold til lov, og for de virksomheder, som måtte vælge at rapportere om nøgletallene på frivillig basis.

Øget betydning af ESG

ESG vil få en øget betydning for virksomheder på grund af krav til rapporteringen herom. Den øgede betydning af ESG kommer imidlertid særligt som følge af krav fra virksomheders interessenter. Den øgede interesse hos virksomheders interessenter ses blandt andet hos forbrugere, banker, investorer såvel som virksomheders erhvervskunder og eventuelle offentlige kunder.

De virksomheder, der ikke er forpligtet til at efterleve kravene til rapportering af ikke-finansielle nøgletal, skal derfor fortsat have ESG med i sine overvejelser. Det kan skyldes krav fra virksomhedens kunder, hvor det i værste fald kan medføre misligholdelse af virksomhedens aftalemæssige forpligtelser overfor fx en samarbejdspartner. Der kan også tænkes krav fra forbrugere til virksomhedens produkt, herunder i konkurrencen på virksomhedens marked eller krav fra finansieringsinstitutter i forbindelse med tilvejebringelse af kreditfaciliteter eller anden form for finansiering. Det kan ligeledes være relevant for virksomheden i forhold til potentielle investorer, der får større fokus på ikke-finansielle nøgletal. Denne udvikling ses allerede i udlandet.

Bestyrelsen bør derfor altid aktivt forholde sig til og arbejde med ESG som led i virksomhedens risikostyring og konfliktforebyggelse.

Området for ikke-finansiel rapportering er under udvikling i disse år, og det må forventes, at antallet af forpligtede virksomheder der i fremtiden aktivt skal forholde sig til ESG udvides.

Bestyrelsens og ledelsens ansvar i forbindelse med anvendelse og rapportering af ikke-finansielle nøgletal (ESG)

Et selskabs bestyrelse skal i henhold til selskabslovens § 115, blandt andet:

• Identificere de væsentlige risici for virksomheden og
• sikre, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.

Bestyrelsen skal konkret forholde sig til ESG, da bestyrelsen dels skal sikre procedurer for risikostyring og interne kontroller, dels har ansvaret for, som virksomhedens ledelse, at rapportere om virksomhedens samfundsmæssige ansvar.

Bestyrelsens og ledelsens identifikation af virksomhedens risici ved driften, herunder inden for rapporteringen af virksomhedens ikke-finansielle nøgletal, er en af bestyrelsens væsentligste opgaver. Derigennem får bestyrelsen netop adgang til at håndtere og forebygge risici, herunder konflikter med omverdenen, hvad enten det er i form af myndighedskrav, virksomhedens samarbejdspartnere eller forbrugere/den offentlige opinion.

I forhold til håndteringen af virksomhedens risici er det væsentligt at sikre sig et korrekt og fyldestgørende kontraktgrundlag, der også tager højde for virksomhedens egne krav og kunders krav til ESG/ikke-finansielle nøgletal. I den forbindelse skal virksomheden sikre sig at føre kontrol med, at samarbejdspartnere løbende lever op til virksomhedens ESG-standarder, og/eller at virksomheden lever op til sine kontraktpartneres krav. I tilfælde af manglende overholdelse heraf, skal virksomheden have procedurer for, hvordan et sådant kontraktbrud håndteres. Kontraktgrundlaget skal være tilstrækkeligt klart i forhold til konsekvensen af brud på ESG-standarderne, herunder konsekvensen ved en sådan misligholdelse. Virksomheden skal blandt andet sikre sig, at aftalegrundlaget opfylder virksomhedens behov, og i tilfælde af aftaler med et flertal af virksomheder (særligt relevant i en forsyningskæde), skal virksomheden sikre sig, at aftalerne stemmer overens, det vil sige, at virksomheden ikke risikerer ophævelse, erstatningskrav eller konventionalbod i aftalen med sin kunde uden at kunne videreføre samme konsekvens overfor sin egen underleverandør. Virksomheden skal derfor tage stilling til, om det er nødvendigt at sikre sig en kontrol- og hæveadgang, ret til erstatning, konventionalbod eller deslige i sine kontrakter ved brud på virksomhedens ESG-standarder. Dette bør derfor indgå som overvejelserne i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedens aftalegrundlag, i det omfang overholdelsen heraf er relevant.

Virksomheden må desuden være opmærksom på eksterne forhold i dennes uafhængige omverden, som kan udvikle sig til udfordringer i forhold til virksomhedens overholdelse af dets ESG-standarder. Det kan eksempelvis være ændringer i politik og lovgivning, økonomi, demografi, kultur og teknologi. Virksomheden bør overvåge og identificere risici inden for disse områder.

I lyset af de nuværende globale begivenheder bør virksomheder identificere virksomhedens risici for eksponering i tilfælde af globale- eller geopolitiske ændringer, hvad enten det er i form af pandemier eller konflikter, således at virksomheden er forberedt på, hvad der skal ske i de tilfælde, hvor virksomheden kan påvirkes.

Risikohåndtering og forebyggelse af konflikter

Vi kan i Lundgrens’ afdeling for rets- og voldgiftssager hjælpe med at identificere risici i virksomheders drift i forhold til både interne og eksterne ESG-standarder, ligesom at vi kan hjælpe med at afdække juridiske og kommercielle risici i forbindelse med virksomheders drift i forhold til ESG.

Vi hjælper eksempelvis med:

• Gennemgang af allerede indgåede aftaler og bidrager med forslag til ændringer, således at aftalerne tager højde for ESG-standarder, og giver virksomheden de nødvendige midler i tilfælde af en manglende efterlevelse fra samarbejdspartnere,
• udarbejdelse af praktisk anvendelige politikker, således at det ved indgåelse af samarbejder sikres, at ESG-standarder inddrages i forhandlinger og den endelige aftaleindgåelse,
• forberedelse af virksomheden på krav vedrørende ESG-standarder fra samarbejdspartnere, som har pligt til at foretage rapportering af samfundsansvar for derved at undgå konflikter,
• håndtering af krav rejst af eller imod samarbejdspartnere eller andre i forbindelse med mulige overtrædelser af egne eller andres ESG-standarder.

Læs mere om vores afdeling for Retssager & Voldgift her.