Lundgrens er glad for at have rådgivet ejerne af Dansk Ventilationsforing ApS i forbindelse med salget til Spolargruppen Sverige AB.
Spolargruppen Sverige AB, som er ultimativt ejet af tbd30, der er noteret på Nasdaq Stockholm, har erhvervet alle kapitalandelene i Dansk Ventilationsforing ApS, som er specialiseret i strømpeforing af ventilationskanaler.
Købet er gennemført gennem Spolargruppen Sverige AB’s danske datterselskab, Greenpipe A/S, som er den førende aktør på det danske marked inden for renovering og relining af faldstammer. Købet udgør det første danske opkøb siden Spolargruppen Sverige AB opkøbte Greenpipe A/S sidste år. Som en del af transaktionen har de sælgende aktionærer geninvesteret en del af købesummen i tbd30.
Lundgrens har rådgivet ejerne af Dansk Ventilationsforing ApS om alle juridiske forhold i forbindelse med transaktionen.