ESG inden for Retssager & Voldgift

I takt med, at der generelt er et øget fokus på bæredygtighed, også kaldet ESG (”environmental, social and governance”), ser vi hos flere virksomheder en øget interesse i dels at markedsføre sig på og/eller med en bæredygtighedsprofil, dels en efterspørgsel på rådgivning om risikostyring i en ESG-kontekst.

En virksomhed bør have fokus på:

  • Hvordan ESG-nøgletal opgøres og kommer til udtryk
     
  • Hvordan virksomheden med rette kan markedsføre sig som bæredygtig (læs mere her)
     
  • Om virksomheden er forpligtet til at oplyse om ESG-nøgletal i henhold til lov, eller om dette gøres af kommercielle årsager. Selv hvor en virksomhed ikke er forpligtet i henhold til lov, bør en virksomhed forberede sig på, at der kan blive stillet krav om dette fra fx mulige investorer, kunder, samarbejdspartnere, finansieringskilder eller forbrugere.
     
  • At identificere hvilke risici virksomheden har i forbindelse med at leve op til ESG-krav/målsætninger i virksomheden selv og fra kunder, samarbejdspartnere, finansieringskilder eller forbrugere. Risiciene kan i ganske vidt omfang reguleres kontraktuelt mellem virksomheden og dens samarbejdspartnere og underleverandører eller internt, herunder ved tilrettelæggelse af relevante politikker for virksomheden. Risikostyring bør således være i fokus; ikke blot af hensyn til virksomheden selv, men også af hensyn til virksomhedens ledelse, som i henhold til lov er forpligtet til at identificere væsentlige risici ved virksomhedens drift, lige som at fx bestyrelsen er forpligtet til at fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller som led i bestyrelsens overordnede og strategiske ledelse. 

Nedenfor følger en række eksempler i punktform på den risikostyring og konfliktforebyggelse, som vi dagligt bistår vores klienter med:

1. Identificering af risici

Vi kan bistå virksomheder med at identificere og konkretisere, hvilke risici virksomheden kan være eksponeret for i forskellige sammenhænge.

2. Kontraktgrundlag

Vi udarbejder og gennemgå kontrakter og kontraktbestemmelser samt virksomhedens almindelige handelsbetingelser og politikker med henblik på at sikre, at der er taget hånd om virksomhedens risici, herunder også i en ESG-kontekst.

Vi kan bistå i forhold til aftalevilkår i hele virksomhedens værdikæde. Eksempelvis kan vi udarbejde og sikre os aftalevilkår, der tager højde for dels virksomhedens behov i forhold til at være fx bæredygtig på ønskede parametre/ESG-værdier, dels udarbejde klausuler som tilsikrer overholdelse af disse værdier og håndtering af en eventuel tilsidesættelse heraf i form af konventionalbod og misligholdelsesbestemmelser og eventuelt cross-default klausuler i tilfælde af en flerhed af aftaler.

Vi kan også bistå virksomheder med at udarbejde aftalevilkår, som tager højde for ESG-krav og standarder, som virksomheden ønsker at leve op til. Dette kan minimere risikoen for, at dele af en virksomheds supply chain ikke er compliant med virksomhedens ESG-standarder. Dette har følgende betydning for virksomheden: i) virksomhedens brand sikres mod udefrakommende potentielt brand skadende forhold, og misligholdelse i forhold til virksomhedens egne kunders krav., og ii) det økonomiske aspekt, hvorved en potentiel skade, som følge af en underleverandørs manglende overholdelse af ESG-standarder vil kunne kompenseres ved en aftalt konventionalbod.

Virksomheden vil med de af os konciperede vilkår, som tager højde for virksomhedens ESG-krav, ESG-standarder og -politikker, kunne markedsføre sig med sine ESG-standarder med mindst mulig risiko. Herved får virksomhedens ydelse en merværdi, som virksomheden kan udnytte til at styrke sin position i markedet.

3. Tvister

Vores afdeling for retssager og voldgift kan bistå med alle typer af tvister, og vi har erfaring med tvister mod både private og det offentlige.

Vi kan bistå virksomheden med håndtering af krav rejst af eller imod samarbejdspartnere eller andre i forbindelse med mulige overtrædelser af egne eller andres ESG-standarder.

I den forbindelse kan vi tillige bistå virksomheden med at minimere en eventuel skade forårsaget af manglende efterlevelse af ESG-krav, -standarder og/eller -politikker.

4. Co2 neutral tvistløsning

Vi tilbyder konflikthåndtering på en bæredygtig måde med fokus på tvistløsning på alternative måder enten via nærområde eller virtuelt for derved at støtte op om virksomhedens ønske om en gennemgående bæredygtig tilgang til virksomheden som helhed.

Både i nationale og internationale tvistesager kan der være et stort behov for at rejse. Vi kan tilbyde at forsøge at begrænse dette ved at tilbyde og foreslå, at afhøringer kan foregå online. I nogle tilfælde kan tvister også løses på skriftligt grundlag. Således vil Co2 udledningen kunne blive begrænset.