Ekspropriation til kommunalt vej- og broanlæg efter lov om elektrificering af jernbaner var lovlig

Vestre Landsret har i dom af 14. juni 2017 fortolket ekspropriationshjemlen i elektrificeringslovens § 13, og har forholdt sig til sammenhængen mellem elektrificeringsloven og ekspropriationsprocesloven. Ejerens synspunkt i sagen var, at der ikke var den fornødne hjemmel i elektrificeringslovens § 13 til at ekspropriere til et kommunalt vej- og broanlæg over banen, idet der i lovens § 13 er hjemmel til ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige for gennemførelsen af elektrificeringen af jernbanestrækningen. Det var ejerens opfattelse, at vej- og broanlægget ikke var nødvendigt for at gennemføre elektrificeringen, og at ekspropriationen for så vidt angår disse anlæg var ulovlig.

Byretten havde behandlet sagen med tre dommere, og var kommet frem til, at ekspropriationen var ulovlig. For landsret blev fremlagt en række bilag og fotos, som tjente til at oplyse de konkrete forhold på stedet, herunder i forhold til vejklassificering, eksisterende veje, fremskrevet trafikudvikling og aktuel byudvikling, men også indgrebets betydning for ejeren. Det var ubestridt i sagen, at den eksisterende bro over jernbanen skulle flyttes og højden på denne øges, som følge af selve elektrificeringsprojektet. Den eksisterende bro over banen var ca. 100 år gammel, og var ikke dimensioneret til moderne køretøjer. Løsningen blev, at broen blev revet ned, til fordel for en ny og moderne bro med tilhørende vejforbindelse forskudt mod øst, hvilket afstedkom ekspropriation fra ejeren af en landbrugsejendom.

Landsretten blev forelagt sammenhængen mellem elektrificeringsloven og ekspropriationsprocesloven, hvorefter Ekspropriationskommissionen i henhold til sidstnævnte foretager en intensiv prøvelse af et foreslået projekt, og herunder skal vurdere hensyn til bl.a. ejere, almene interesser og anlæggets hensigtsmæssige gennemførelse, og skal vurdere om der som led i en sådan ekspropriation skal ske omlægning eller etablering af vejforbindelser.

Landsretten tiltrådte enstemmigt, at der med hjemmel i elektrificeringsloven kunne ske ekspropriation med henblik på at bringe broer og vejanlæg op til nutidig standard, når dette efter de konkrete forhold på stedet i forbindelse med elektrificeringen er færdselsmæssigt hensigtsmæssigt. Landsretten fandt således ikke, at ekspropriationshjemlen i elektrificeringslovens § 13 efter sin ordlyd er snævert knyttet til en bestemt arbejdsopgave i et elektrificeringsprojekt.

Landsretten lagde vægt på, at Ekspropriationskommissionen efter indgående drøftelser besluttede den valgte løsning, under hensyn til den fremtidige trafikafvikling på tværs af banen. Landsretten fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skønnet over hensigtsmæssigheden af placeringen af broen og forbindelsesvejen, og fandt ekspropriationen nødvendigt for at realisere formålet med at etablere en hensigtsmæssig vejadgang over jernbanestrækningen. Endvidere fandt landsretten at ekspropriationen var proportional, såvel som den var tidsmæssigt aktuel.