News

Lundgrens bistår med salget af Dansk Byggeris tidligere hovedsæde i København

Fast Ejendom & Entreprise
Dansk Byggeris hovedsæde i det centrale København er netop blevet solgt til ejendomsselskabet Jeudan, hvilket sker som led i Dansk Byggeris sammenlægning med Dansk Industri.

Dansk Byggeri flyttede 1. september til Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København i forbindelse med sammenlægningen med Dansk Industri. Det tidligere hovedsæde ved Nørreport Station på cirka 3.400 kvm blev handlet til 102 millioner kroner til ejendomsselskabet Jeudan, der har flere kontorejendomme i området.

Lundgrens team har været anført af partner Thomas Stampe og senioradvokat Nicolai Thorninger, der er stolte over at have bistået Dansk Byggeri og Dansk Industri med salget af den prominente ejendom.

Partner Thomas Stampe udtaler: ”Det har været en fornøjelse at samarbejde med på den ene side Dansk Industri og Dansk Byggeri og på den anden side Jeudan om denne transaktion. Salgsprocessen har på alle måder kørt professionelt, effektivt og i en konstruktiv ånd”.

Læs mere om transaktionen hos Estate Media og AdvokatWatch (for abonnenter).