IP-rettigheder – et nøglespørgsmål ved børsintroduktioner af life science selskaber

Rådgiverne har gennem de seneste år oplevet en stigende interesse blandt mindre og mellemstore danske life science virksomheder i at blive noteret på de mindre vækstbørser i Danmark og Sverige, danske First North og svenske Spotlight.

”Vi har erfaret, at life science virksomhederne i højere grad viser interesse for at hente kapital via børsmarkederne, hvilket er forståeligt. Men en børsnotering er lidt ligesom at gå til eksamen. Hvis ikke man har gjort sit forarbejde, kan det blive en slem mavepuster og en dårlig oplevelse – både økonomisk i forhold til resultat versus forventninger, men også for de involverede parter,” siger advokaterne Emilie Lerstrøm og Rasmus Vang fra advokatfirmaet Lundgrens.

De arbejder begge i advokatfirmaets afdeling for Intellectual Property & Life Science og har i flere år bistået life science selskaber med håndtering af IP-rettigheder, ikke mindst som led i forberedelse af en børsintroduktion eller andre former for kapitalanskaffelse.

”Det er helt afgørende, at life science virksomhederne gør sig klart, at deres vigtigste aktiv er virksomhedens IP-rettigheder, og at det dermed er et naturligt første område for interesserede investorer at granske. Derfor er en helt central del af forarbejdet til en succesfuld børsnotering, at virksomheden forud har etableret en IP-strategi, som man også er begyndt at eksekvere. Der skal med andre ord styr på butikken,” forklarer Rasmus Vang. 

De klassiske IP-faldgruber
En sædvanlig børsnotering indebærer, at selskabets rådgivere endevender et selskab fra kælder til kvist.

Virksomhedens rådgivere vil udføre en meget grundig undersøgelse af virksomheden (verifikation), som kan give tryghed for, at virksomheden reelt er noget værd. I forhold til IP-rettigheder vil denne proces bestå af en undersøgelse af, om virksomheden reelt ejer de IP-rettigheder, som er centrale for virksomhedens virke.

Det gælder både registrerbare rettigheder såsom patenter, brugsmodeller, varemærker og designs, men også ikke-registrerbar IP-rettigheder som ophavsret, forretningshemmeligheder og know-how. Dertil kommer licensaftaler til f.eks. teknologi, som kan være essentiel for virksomhedens virke. 

”Det sker, at virksomheden tror, at den er indehaver af en række IP-rettigheder, som imidlertid viser sig at være indehavet af en anden person eller juridisk enhed. I den forbindelse må al relevant materiale gennemgås, herunder de underliggende aftaler og overdragelseserklæringer. Og her ses det nogle gange, at et led i kæden af overdragelser mangler, hvilket kan have store konsekvenser, hvis det ikke er muligt at rette op på,” supplerer Emilie Lerstrøm. 

Kravene i forbindelse med en notering på First North eller Spotlight er væsentligt mindre end ved notering på fondsbørsen, men selskabets rådgivere vil dog fortsat foretage en grundig undersøgelse af virksomhedens IP-rettigheder i life science selskaber. Derudover vil selskabets rådgivere også grundigt gennemgå de rettigheder, som virksomheden kan udnytte via licens. Sådanne aftaler ses ofte indgået på life science området gennem forsknings- og udviklingsaftaler med offentlige forskningsinstitutioner. 

”Man skal derudover være særlig opmærksom på IP skabt af ansatte, samarbejdspartnere og konsulenter. Sørger kontrakterne for den nødvendige rettighedsovergang?”, spørger Rasmus Vang. Netop rettighedsspørgsmålet påkalder sig særlig opmærksomhed. ”Hvis det viser sig, at der i forhold medarbejdere eller eksterne parter er aftalt uhensigtsmæssige vilkår i relation til rettigheder, så er det vigtigt at få ændret gældende kontrakter og a­ftaler”.

”Den slags kan som oftest udbedres ved hjælp af kompensationer og betalinger,” forklarer Emilie Lerstrøm. ”Men det kan dog være mere vanskeligt at håndtere sådanne spørgsmål på bagkant, særligt hvis den pågældende teknologi i mellemtiden synes at være blevet mere værd, eller hvis virksomheden er nået en vis størrelse. Så det kan ikke siges klart nok, at virksomhederne bør søge hjælp til at udarbejde og forhandle alle væsentlige aftaler. Det kan ofte betale sig,” supplerer Rasmus Vang.

Udover en klarlægning af ejerskabet til rettigheder vil der være behov for at se på, om der er eksisterende eller truende retssager, som potentielt kan ugyldiggøre rettigheder, som er væsentlige for virksomhedens fundament – eller retssager, som kan forhindre virksomheden i at kommercialisere sit produkt. 

”Er der f.eks. en verserende ugyldighedssag vedrørende et centralt patent? Har tredjemand patenter eller andre rettigheder, som virksomheden krænker? Er der tidligere ansatte, der har etableret konkurrerende virksomhed, som potentielt udnytter virksomhedens forretningshemmeligheder? Alt dette er noget, der vil have indflydelse på værdiansættelsen af virksomheden,” påpeger de to advokater fra Lundgrens. 

Hvis virksomheden ikke har en klar strategi for, hvordan den vil bevare og sikre sin markedsposition i form af en IP-strategi, kan en børsnoterings- eller salgsproces vise sig at blive en dårlig oplevelse og ende med et negativt output i forhold til forventningerne.

Regulatorisk eftersyn og vendor due diligence
I life science virksomheder – alt afhængig af, hvor moden virksomheden er – kan det give mening med et regulatorisk eftersyn for at sikre, at virksomheden efterlever de strenge, regulatoriske krav, som lovgivningen stiller. Dette vil ofte være fornuftigt, men særligt, hvis virksomheden har en salgsproces eller børsintroduktion i kikkerten.

”Lægemiddellovgivningen stiller generelt strenge krav i forhold til virksomhedens markedsføringsaktiviteter og samarbejde med sundhedspersoner. Lever virksomheden op til disse strenge regelsæt? Det skal være afklaret,” understreger Emilie Lerstrøm. Selvom virksomheden ikke har et egentligt lægemiddel på markedet, gælder der også regler for, hvad virksomheden må og ikke må udtale om deres kommende produkt alt afhængigt af, hvor tæt virksomheden er på kommercialisering. 

Som indledende forberedelse til et salg foretages ofte en vendor due diligence, hvor en rådgiver hjælper en life science virksomhed med at analysere selskabet og afdække styrker og svagheder. ”I den forbindelse vil man – afhængig af, i hvor god tid forud for en eventuel salgsproces, virksomheden er – kunne afhjælpe nogle af de forhold, der identificeres som svagheder eller egentlige risici,” forklarer Rasmus Vang. 

Oplagte spørgsmål i en vendor due diligence af et life science selskab kan være ”hvordan hænger virksomhedens forretningsidé sammen med virksomhedens IP-rettigheder?”, ”hvordan ser virksomhedens patentrettigheder ud på de relevante, landespecifikke markeder?” og ”hvordan sikrer virksomheden overdragelse af IP-rettigheder i forbindelse med samarbejder med tredjemand, herunder konsulenter, forskningsinstitutioner osv?”

En børsnotering er godt for virksomhedens brand
Det kan være et meget stort og besværligt arbejde at forberede en sædvanlig børsnotering. Kravene er dog væsentlig mindre ved notering på First North eller Spotlight. Erfaringerne hos Lundgrens’ kunder, som er blevet børsnoteret på First North, er dog, at der er rigtig mange fordele ved at være børsnoteret, som klart opvejer arbejdet i forbindelse med en børsnotering. 

”Først og fremmest er den fremtidige adgang til kapital væsentlig lettere. Her skal man huske på, at en life science virksomhed typisk får brug for mere kapital i takt med, at forskning og udvikling (forhåbentlig) giver pote, og produkterne udvikler sig. Og når man først har været hele dokumentationsprocessen igennem, og er blevet børsnoteret, så skal det børsnoterede selskab ikke starte forfra ved en eventuel kapitalforhøjelse, selvom der selvsagt skal argumenteres for rationalet i kapitalforhøjelsen,” siger Rasmus Vang. Ifølge de to IP-eksperter er der andre fordele ved at være børsnoteret:

”Det er godt for dit brand at være børsnoteret. Det giver troværdighed, ikke mindst fordi alle ved, at optagelseskravene til de hellige haller er så strenge. Særligt i udlandet har mange af Lundgrens kunder oplevet, at det at være børsnoteret giver store fordele, bl.a. i forbindelse med større forhandlinger.”

Artikel er bragt i Berlingskes Life Science tillæg, december 2020