News

Lundgrens etablerer team til rådgivning om investormodning

M&A
Lundgrens har etableret et team for investormodning med fokus på at hjælpe danske små og mellemstore virksomheder på tværs af alle brancher med at opnå investeringer til brug for virksomhedernes udvikling af fremtidens løsninger.

Lundgrens er engageret i Danmarks nationale miljøteknologi klynge CLEAN og nationale energiteknologi klynge Energy Cluster Denmark og har en klar ambition om at styrke grønne virksomheders udviklingsmuligheder og gøre det enklere for interesserede investorer at få kontakt med virksomhederne.

Mange danske virksomheder inden for en række brancher bidrager aktivt til udviklingen af fremtidens løsninger. Flere har et stort potentiale for vækst og international skalering af deres forretning, men mangler den fornødne kapital til at føre det ud i livet.

Lundgrens team for investormodning har etableret et program, hvor Lundgrens i samarbejde med bl.a. klyngerne hjælper virksomheder med at få kontakt til relevante investorer og forberede sig på møder med disse.

Lundgrens team for investormodning består af en tværdisciplinær faggruppe med indsigt i innovative projektforløb, den offentlige regulering og de investeringsforløb en kapitalfremskaffelse indebærer. Yderligere indgår i teamet fagpersoner, der konkret viser sig behov for, eksempelvis inden for selskabsret, skat, rettigheder eller ansættelsesret.