Lovforslaget indeholder udover selve kravet til etableringen af en whistleblowerordning også regler om, hvordan ordningen skal struktureres, samt hvordan indrapporteringer skal håndteres, herunder at:
- Virksomhederne og myndighederne skal udpege en upartisk whistleblowerenhed til at administrere ordningen. Denne enhed kan enten knyttes til en intern funktion i virksomheden eller myndigheden (eksempelvis en compliancefunktion), eller opgaven kan varetages eksternt eventuelt af en advokat.
- Indrapporteringer skal kunne ske skriftligt eller mundtligt eller begge dele.
- Sagsbehandlingen skal tilrettelægges således, at whistlebloweren senest 7 dage, efter indrapporteringen er foretaget, modtager en kvittering for modtagelsen. Desuden skal det sikres, at vedkommende modtager feedback om tiltag, der enten påtænkes truffet, eller allerede er truffet på baggrund af indberetningen senest 3 måneder, efter whistlebloweren har modtaget kvitteringen for indberetningen.
Lovforslaget indeholder en særlig hjemmel til at behandle personoplysninger (følsomme så vel som ikke-følsomme), som er nødvendige for at håndtere indberetninger, der modtages via whistleblowerordningen. Herudover skal indrapporteringerne og de personoplysninger, der måtte blive indsamlet som følge heraf, behandles efter reglerne i databeskyttelseslovgivningen.
De personer, der foretager indberetninger via ordningen i god tro, vil efter bestemmelserne i lovforslaget være beskyttet mod repressalier. Det er værd at bemærke, at beskyttelsen ikke kun gælder, når der er foretaget en indberetning via virksomhedens eller myndighedens egen ordning, men også i visse tilfælde, hvor whistlebloweren i stedet har valgt at offentliggøre de oplysninger eller bekymringer, vedkommende har. Det gælder, hvis vedkommende har haft rimelig grund til at antage, at der vil være risiko for repressalier, eller hvis der på grund af konkrete omstændigheder er ringe udsigt til, at overtrædelsen vil blive imødegået effektivt. Desuden gælder beskyttelsen ikke kun for den person, der foretager indberetningen eller offentliggørelsen, men blandt andet også tredjeparter, der ”har forbindelse til whistlebloweren”, og som risikerer at blive udsat for repressalier i en arbejdsrelateret sammenhæng.
I det omfang whistlebloweren eller en anden person, der er omfattet af beskyttelsen, bliver udsat for repressalier, vil det kunne udløse krav på en godtgørelse. Efter bemærkningerne til lovforslaget lægges der i den forbindelse op til, at der ved udmålingen af en sådan godtgørelse skal tages udgangspunkt i godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingsloven § 16. Herudover er det anført, at hvis en person bliver afskediget i strid med forbuddet om repressalier, skal afskedigelsen underkendes, og ansættelsesforholdet genoprettes, hvis medarbejderen ønsker det.
Høringsfristen udløber den 24. marts 2021, og lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i løbet af april 2021 med henblik på ikrafttræden den 17. december 2021.
Lundgrens’ databeskyttelsesteam og ansættelsesretsteam har stor erfaring med både etablering og administration af whistleblowerordninger, og vi står klar til at rådgive og bistå med de persondataretlige så vel som de ansættelsesretlige problemstillinger, der knytter sig hertil.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 6. maj 2021, hvor vi inviterer til morgenmøde om whistleblowerordninger med fokus på, hvordan man forbereder sig på de kommende krav, og hvordan ordningerne og den beskyttelse, der følger med, håndteres i praksis. Vi håber meget på, at omstændighederne tillader, at vi afholder arrangementet fysisk i vores lokaler i Tuborg Havn, men tager forbehold for, at arrangementet eventuelt afholdes virtuelt.
