News

Lundgrens bistår Axcel med opkøb af VetGruppen

M&A
Hos Lundgrens er vi stolte af at have bistået Axcel med opkøbet af danske VetGruppen.

Axcel blev grundlagt i 1994 og er i dag en nordisk kapitalfond, som fokuserer på mellemstore virksomheder og har en bred kreds af nordiske og internationale investorer. Axcel har rejst seks fonde med et sammenlagt kapitaltilsagn på cirka 2,6 mia. Euro. Fondene har gennemført 59 investeringer og mere end 100 større tilkøb til disse.

VetGruppen blev grundlagt i maj 2019 med ambitionen om at blive markedsførende i Danmark. Der er i dag 22 klinikker i Danmark, og VetGruppens vision er at sikre familiedyr og deres ejere tryghed og omsorg ved nærhed og høj faglighed.

Björn Larsson, Partner hos Axcel udtaler:

”Vi er meget stolte over at indgå i dette partnerskab med VetGruppen og er dybt imponerede over deres kultur præget af udvikling, vidensdeling og fokus på kompetent og professionel pleje. Klinikkerne, medarbejderne og hele teamet omkring VetGruppen har gjort et fantastisk arbejde med at skabe en stærk platform for fremtidig vækst, og vi ser meget frem til at bidrage til den fortsatte udvikling af dyrepleje af højeste kvalitet sammen med VetGruppen.”

Læs mere: https://vetgruppen.dk/vetgruppen-indgaar-partnerskab-med-axcel/ 

Lundgrens har bistået Axcel med juridisk transaktionsrådgivning i forbindelse med opkøbet.