1. Samtidighedsferie
Den danske ferielov er baseret på et princip om samtidighedsferie, hvilket giver medarbejderne mulighed for at afholde betalt ferie i det samme år, som ferien optjenes (ferieåret). Ferieåret løber fra 1. september til 31. august året efter. I denne periode optjenes feriedagene. Ferieafholdelsesperioden, strækker sig fra 1. september til 31. december året efter og omfatter ferieåret, hvori den optjente ferie kan afholdes og de efterfølgende 4 måneder, altså i alt 16 måneder.
Ifølge ferieloven optjener hver medarbejder 2,08 betalte feriedage pr. måned og har dermed ret til 25 betalte feriedage om året, svarende til 5 ugers ferie. Har medarbejderen ikke optjent ret til betalt ferie, kan medarbejderen holde ferie uden løn. Ved korte ansættelser på under 1 måned optjener medarbejderen ferien forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver kalenderdags ansættelse, dog højst 2,08 dage pr. måned.
Det er ferielovens generelle udgangspunkt, at medarbejderne skal holde al den ferie, de har optjent. Ferieloven har således et rekreativ formål, der skal modvirke nedslidning og overbelastning hos medarbejderne. Medarbejdere skal nå at afholde de første fire uger af den optjente ferie inden udløbet af ferieafholdelsesperioden den 31. december. Afholdes de fire ugers ferie ikke inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, så mister medarbejderne retten til ferien, medmindre der er tale om feriehindring (se nedenfor). Det er arbejdsgivers pligt at sikre, at alle lønmodtagere afholder minimum 4 ugers ferie per ferieår.
Medarbejderen har krav på at holde mindst 3 ugers sammenhængende ferie i hovedferieperioden fra den 1. maj til den 30. september, medmindre andet aftales. Medarbejderen og arbejdsgiveren kan dog ikke ved aftale fravige, at mindst 2 af ugerne holdes i sammenhæng. Har medarbejderen optjent mindre end 3 ugers betalt ferie, skal denne ferie betragtes som hovedferie. Ferie ud over 3 uger kaldes øvrig ferie (restferie). Øvrig ferie kan placeres i hele ferieperioden og dermed også i hovedferieperioden. Det er som udgangspunkt arbejdsgiver, der fastsætter tidspunktet for ferien i overensstemmelse med virksomhedens behov og med respekt af ferielovens varslingsregler, men medarbejderens ønsker tages også i betragtning. Medarbejdere med skolebørn har fortrinsret til at holde ferie i skolernes ferieperioder.
Hvis en virksomhed holder kollektivt ferielukket, kan arbejdsgiver som udgangspunkt kræve, at medarbejderne holder ferie under ferielukning, uanset om medarbejderne har optjent ret til betalt ferie, forudsat at varslingsreglerne for den kollektive ferielukning er overholdt. Hvis varslingsfristerne ikke overholdes, vil medarbejderen have krav på løn under den kollektiv ferielukning, medmindre arbejdsgiveren ikke har haft mulighed for at overholde varslingsreglerne, eksempelvis fordi medarbejderen er nyansat. Kollektiv ferielukning er således en undtagelse til reglerne om, at en medarbejder ikke kan pålægges at holde ferie, der ikke er optjent, eller vil kunne nå at blive optjent i ferieåret. Arbejdsgiveren skal dog i videst muligt omfang sikre, at medarbejderen har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder lukket.
Medarbejderen skal som udgangspunkt afholde 5 ugers ferie inden for ferieafholdelsesperioden fra 1. september til 31. december året efter. Medarbejderen kan dog anmode arbejdsgiver om, at ferie udover de 4 uger overføres til næste ferieafholdelsesperiode. Det vil således ikke være muligt at overføre eller udbetale de første 4 ugers ferie, medmindre der er tale om feriehindring. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at der senest den 31. december er indgået en skriftlig aftale om overførsel af ferien.
Hvis der ikke er indgået en aftale om overførsel af ferie mellem parterne, skal arbejdsgiveren udbetale den ikke-afholdte ferie ud over 4 uger (5. ferieuge) automatisk og direkte til medarbejderen efter ferieafholdelsesperiodens udløb (31. december) og senest 31. marts efter ferieafholdelsesperioden.
Ferieloven indeholder dog også den mulighed at parterne efter ferieårets udløb kan indgå en aftale om, at optjent ferie med løn ud over 4 uger udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb, dvs. inden den 31. december. Udbetalingen sker således på et tidspunkt, hvor medarbejderen ellers stadig vil have mulighed for at holde ferien, og arbejdsgiveren ellers fortsat vil have mulighed for at varsle ferien. Når aftalen er indgået, vil medarbejderen ikke længere have ret til at holde den resterende ferie inden for ferieafholdelsesperioden, og tilsvarende vil arbejdsgiveren endeligt have fraskrevet sig retten til at varsle ferien.
Ikke-afholdt ferie udover den 5. ferieuge, hvor der ikke foreligger en feriehindring, skal indbetales af arbejdsgiver til Arbejdsmarkedets Feriefond. Arbejdsgiver skal være opmærksom på, at der gælder særlige frister for at indberette og indbetale ikke-udbetalte feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond. Hvis medarbejderen er dækket af en overenskomst, skal de uhævede feriepenge afregnes til den feriefond, der fremgår af overenskomsten. Hvis ikke der foreligger en skriftlig aftale om ferieoverførsel/kontant udbetaling, og/eller uhævede feriepenge ikke er afregnet til den relevante feriefond, kan det medføre en bøde til virksomheden. Arbejdsmarkedets Feriefond udtager hvert år virksomheder til stikprøvekontrol, hvor dokumentation for ferieoverførsel/kontant udbetaling og afregning til feriefond bliver gennemgået.
2. Feriehindring
Der kan forekomme lovlige feriehindringer, hvor medarbejderen er forhindret i at afholde ferie. Dette kan være situationer som sygdom, barsel, strejke m.v. Bekendtgørelse om feriehindringer oplister forhold, som udgør en lovlig feriehindring. I disse tilfælde vil den ikke-afholdte ferie som udgangspunkt overføres til den næste ferieafholdelsesperiode, og arbejdsgiver skal meddele FerieKonto eller feriepengeudbetaleren herom.
Sker det at en medarbejder bliver syg inden en fastlagt feries begyndelse, vil vedkommende ikke have pligt til afholde ferien. I tilfælde af sygdom før påbegyndt fastlagt ferie vil medarbejderen have ret til erstatningsferie. Bliver medarbejderen derimod syg under ferien, vil denne først have ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferien.
Skyldes feriehindring sygdom eller barsel, kan medarbejderen vælge at få den overførte ferie udbetalt, hvis feriehindringen fortsat består ved udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
3. Aflysning af ferie
Der kan opstå særlige tilfælde, hvor væsentlige og upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt for arbejdsgiver at aflyse en medarbejders planlagte ferie. Her skal arbejdsgiver erstatte medarbejders eventuelle økonomiske tab ved en sådan ændring, hvilket også omfatter udgifter til aflysning af ferien for evt. familiemedlemmer. Medarbejderen har ret til erstatningsferie.
4. Forskudsferie
Ferieloven gør det muligt for medarbejdere at afholde betalt ferie på et tidspunkt, hvor medarbejderen endnu ikke har optjent ferie, såkaldt ferie på forskud. En sådan løsning kræver en aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
Arbejdsgiver har ikke pligt til at give ferie på forskud, og dermed er det ikke en ret for medarbejderen, men en mulighed.
Hvis arbejdsgiver indgår en aftale om ferie på forskud, er det er en betingelse, at den ferie der gives på forskud, kan optjenes inden for samme ferieår. Hvis medarbejderen eksempelvis allerede har optjent og afholdt 10 dages ferie i ferieåret, kan der ikke gives forskud på mere end de resterende 15 dages ferie.
Når medarbejderen holder den betalte ferie på forskud, vil pågældende løbende skulle afdrage på ferien med de 2,08 dage, der optjenes hver måned. Fratræder en medarbejder, og når vedkommende ikke at optjene den ferie, som svarer til de feriedage, som medarbejderen har fået udbetalt på forskud, kan arbejdsgiver modregne ferien i medarbejderens sidste løn.
En arbejdsgiver bør tage stilling til, om det generelt skal være muligt at aftale ferie på forskud på arbejdspladsen, og i givet fald kan arbejdsgiver vælge at indføre retningslinjer herom i personalehåndbogen.
5. Varsling af ferie
Hvis arbejdsgiver vil varsle medarbejderes afholdelse af ferie, skal dette ske med et varsel på minimum 3 måneder for hovedferien og 1 måneds varsel for øvrig ferie.
Det vil være muligt for arbejdsgiveren at varsle ferie til afholdelse, før ferien er optjent. Det er dog en betingelse, at ferien forventes fuldt optjent på det varslede afholdelsestidspunkt. Se dog undtagelsen omtalt ovenfor i forhold til kollektiv ferielukning.
6. Løn under ferie
Lønmodtagere har ret til deres sædvanlige løn under ferieafholdelse og et ferietillæg på 1% af lønnen, inklusive alle løndele, i løbet af ferieåret.
Ferietillægget skal udbetales senest ved feriens begyndelse eller i forbindelse med to faste betalingsterminer:
- Ferietillægget for perioden 1. september til 31. maj udbetales sammen med lønnen for maj.
- Ferietillægget for perioden 1. juni til 31. august udbetales sammen med lønnen for august.
Ved ophør af ansættelsen har lønmodtagere ret til en feriegodtgørelse svarende til 12,5% af lønnen for eventuelle ubenyttede betalte feriedage. Dette inkluderer feriedage optjent i ophørsåret samt eventuelle feriedage optjent i tidligere år, såfremt ferien ikke er blevet afholdt inden sidste arbejdsdag.
En fritstilling anses som et automatisk pålæg om afholdelse af mest mulig ferie i fritstillingsperioden, dog med respekt af ferielovens ferievarsler.
7. Feriegodtgørelse
Medarbejdere, der ikke har ret til ferie med løn, har ret til at modtage feriegodtgørelse svarende til 12,5% af lønnen for den ferieberettigede periode. Arbejdsgiveren skal indbetale feriegodtgørelse til Feriekonto. Under ferien modtager medarbejderen betaling af feriegodtgørelse fra Feriekonto.
Der kan dog gøres undtagelser herfra ved kollektiv overenskomst.
8. Feriefridage
Mange arbejdsgivere tilbyder medarbejdere ferie udover ferielovens 5 uger. Det kaldes ofte feriefridage, den 6. ferieuge eller særlige fridage. Disse dage er ikke omfattet af ferieloven, og arbejdsgiver har derfor frihed til selv at fastsætte, om dagene kan overføres til senere ferieår eller kompenseres, hvis de ikke bliver brugt. Kollektive overenskomster indeholder ofte særlige vilkår gældende for feriefridage.
