Generationsskifte af erhvervsvirksomheder – gave- og boafgift
Det fremsatte lovforslag vedrørende gave- og boafgift gik ikke så langt, som der var lagt op til. Det indeholder således ikke en generel stigning af gave- og boafgift fra 15% til 30%. De velkendte afgifter for gave og arv til børn m.fl. er således fortsat 15%.
Derimod fjernes muligheden for at overdrage erhvervsaktive virksomheder/selskaber ved gave eller arv til en afgift på kun 5%, som satsen ville have været i 2020 og frem. I år er den 6%. Fra 1. januar 2020 bliver satsen igen 15% for børn m.fl., som vi kender det for al anden gave/arv (eksempelvis også ejendomsselskaber, pengetankselskaber mv.). Det svarer til en tilbagerulning af reglerne til, hvad de var før 2016.
Som det nye bliver der bedre mulighed for at få henstand med betaling af gave- eller boafgiften, hvis gaven/arven vedrører erhvervsaktiv virksomhed/selskab. Her kan der gives henstand på op til 30 år mod forrentning og lige store årlige afdrag fra første år, hvis det vælges ved indsendelse af gaveanmeldelsen/boopgørelsen. For visse arvinger/gavemodtagere i udlandet kan de kun få henstand, hvis de stiller sikkerhed. Henstandsbeløbet skal forrentes med en rentesats svarende til standardrenten efter selskabsskattelovens §11B, stk. 2, og renten skal betales samtidigt med det årlige afdrag. I 2019 udgør standardrenten 2,7%.
I modsætning til hvad det var forventet, gælder reglerne først fra 1. januar 2020 og ikke fra fremsættelsestidspunktet for lovforslaget. Det betyder, at vi kan overdrage erhvervsaktive virksomheder/selskaber inden udgangen af 2019 mod betaling af 6% gave eller arveafgift.
Med ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2020, er der således fortsat et lille vindue til at nå at overdrage erhvervsvirksomheder til den lave gaveafgift på 6%.
Kommende ændringer vedrørende værdiansættelse af unoterede aktier
Regeringen ønsker at ændre værdiansættelsesmetoderne vedrørende værdiansættelse af unoterede aktier. I dag kan mange virksomheder værdiansættes efter TSS-cirkulære 2000-9 om indre værdi og 2000-10 om goodwill. Der skal nu nedsættes en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til en ny model for værdiansættelse. Det er ønsket, at der skal være mere gennemskuelige regler for værdiansættelse af unoterede aktier. Det er uvist, hvornår de nye værdiansættelsesmetoder kan forventes.
Det er uhensigtsmæssigt, at regeringen ikke har formået at fremsætte nye regler for værdiansættelse samtidig med lovforslaget om forhøjelse af gave- og boafgiften, således at den usikkerhed, der fortsat eksisterer, kunne elimineres.
Overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde
Et lovforslag, der har været i høring, men som endnu ikke er fremsat i Folketinget, vil sikre, at der kan overdrages aktier ved arv eller gave til en erhvervsdrivende fond uden betaling af skatter eller afgifter ved overdragelsen. Til gengæld skal der opgøres en avanceskat, der kaldes en stifterskat, som mod en forrentning udskydes, og senere betales af fonden, hvis denne enten sælger aktierne eller modtager udbytte. Forrentningen er efter lovforslaget en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst 1% p.a.
Desværre indeholder forslaget også, at den eksisterende adgang til at lade holdingselskaber foretage en skattefri overdragelse til en erhvervsdrivende fond, uden at dette har skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren, bortfalder, idet hovedaktionæren vil blive udbyttebeskattet af overdragelsen, hvis overdragelsen ikke er omfattet af den nye beskatningsmodel med stifterskat, som beskrevet ovenfor.
Lovforslaget indeholder en række betingelser for, hvornår overdragelse kan ske efter reglerne. Disse vil dog ikke blive gennemgået her.
Efter lovforslaget i høring skal de nye regler have virkning fra 1. januar 2020.
Vi kan tvivle på, om ovenstående regler fremadrettet vil blive anvendt i praksis i særligt stort omfang.
Værn mod ”kunstige” skattemæssige aktietab
Ved brug af opdeling af aktieklasser har det tidligere været muligt at opnå tab ved overdragelse af unoterede aktier med en lav værdi, fordi anskaffelsessummen blev fordelt efter den nominelle aktiebeholdning uden hensyn til værdien af disse aktier. Et sådan tab kunne reducere skatten af anden indkomst. De forskellige aktieklasser kan have forskellig værdi, hvis for eksempel den ene aktieklasse er efterstillet på udbytte.
Med virkning fra lovforslagets fremsættelse, den 1. oktober 2019, og under forudsætning af, at lovforslaget vedtages, er dette ikke længere muligt, for så vidt angår hovedaktionæraktier. Fremadrettet skal anskaffelsessummen ved beregning af den skattepligtige avance fordeles efter værdien af samtlige aktier.
Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget ved afståelse af aktier
Hovedaktionærnedslaget afskaffes, således at der ikke gives rabat fremadrettet, selvom aktierne har været ejet i mange år.
Efter gældende regler er hovedaktionærer, der har erhvervet aktier før den 19. maj 1993, berettiget til et såkaldt hovedaktionærnedslag i den skattepligtige avance på op til 25%. Med den nye finanslov afskaffes hovedaktionærnedslaget således, at fremtidige gevinster beskattes fuldt ud. Det medfører, at alle hovedaktionærer beskattes på samme vis som øvrige aktionærer.
Afskaffelsen forventes at blive gældende fra den 1. februar 2020.
Afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb samt forhøjelse af tinglysningsafgift
I dag kan virksomhedsordningen anvendes ved forældrekøb, således at renteudgifter på forældrekøbslejligheder kan fratrækkes i egen eller ægtefælles personlige indkomst. For topskatteydere betyder det, at renteudgifter i virksomhedsordningen har en fradragsværdi på op til ca. 55,9 % mod ca. 25,6-33,6 % i tilfælde, hvor virksomhedsordningen ikke anvendes.
Med finansloven afskaffes disse skattefordele, hvorefter udlejning af bolig til nærtstående – forældrekøb – ikke længere kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Det medfører, at renteudgifter i forbindelse med forældrekøb får samme fradragsværdi som private renteudgifter i forbindelse med køb af ejerbolig.
Ændringerne forventes at træde i kraft fra 2021.
Herudover forhøjes tinglysningsafgiften ved, at afgiften indekseres den 1. marts 2020 og 1. januar 2023 svarende til en årlig stigning på 1,8%.
Med ovenstående initiativer i finansloven sammenholdt med de forventede kommende stigninger i de nye ejendomsvurderinger, som udsendes i andet halvår 2020, bør det overvejes om et eksisterende forældrekøb skal afsluttes, og ejendommen overdrages til barnet.
Kontakt
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående eller ønsker at drøfte et konkret generationsskifte, kan director og advokat Malene Overgaard kontaktes på mao@lundgrens.dk eller 2524 5105. Malene Overgaard har stor erfaring med rådgivning om og gennemførelse af generationsskifte, og har skrevet kapitel om generationsskifte af erhvervsvirksomheder, der indgår i lærebogen Erhvervsbeskatning fra 2019, der anvendes på Copenhagen Business School.
