Lundgrens søger advokat til entrepriseret

Ansøgningsfrist15 / 02 / 2019

I Lundgrens har vi travlt, og derfor søger vi endnu en entrepriseretsadvokat til vores afdeling for Fast Ejendom og Entreprise. Hos os får du rammerne for at udvikle dig fagligt såvel som personligt samtidig med, at du selvstændigt driver nogle af afdelingens sager.

VI SØGER
Vi søger en advokat, som har erfaring med entrepriseret, og som selvstændigt kan bistå vores klienter i forbindelse med udbud af byggeprojekter, udarbejdelse af kontrakter, løbende rådgivning samt håndtering af tvister ved Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg og de almindelige domstole.

Vi forventer, at du er selvkørende og grundig, har et kommercielt fokus og kan bidrage til afdelingens forretningsskabelse. Vi søger derfor en holdspiller, som er udadvendt, arbejder målrettet og som vil være den bedste indenfor sit område.

VI TILBYDER
Som vores nye kollega bliver du omgivet af specialister indenfor entrepriseret og fra flere andre specialer, som du løbende kan sparre med, og som vil hjælpe dig med at indfri dit potentiale og ambitioner. Du vil endvidere få mulighed for at udvikle dit faglige netværk.
Derudover bliver du en del af en kultur, hvor det sociale miljø spiller en stor rolle, og hvor dine kolleger er oprigtig interesseret i hvem du er. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores årlige skitur, mange sociale arrangementer mv.

Har du erfaringen og interessen for at indgå i Lundgrens’ unikke kultur, så hører vi meget gerne fra dig.

KONTAKT OS
Du kan læse mere om os på lundgrens.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Partner i Fast Ejendom & Entreprise, Pedram Moghaddam på tlf. 60 73 31 14 eller HR-chef Bettina Hassing på tlf. 25 24 51 01.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt dit CV. Ansøgningerne behandles løbende, og vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Privatlivs- og cookiepolitik
Dette site anvender 3. parts cookies til at huske dine indstillinger og til at føre besøgsstatestik. Ved at benytte websitet, accepterer du brugen af cookies.
Accepter og luk