Nyhed

Nye matchfinansieringsordninger i Vækstfonden

M&A
De nye matchfinansieringsordninger i Vækstfonden der er målrettet de tidlige iværksættere og venturevirksomhederne, er vedtaget i forbindelse med udvidelsen af regeringens hjælpepakker.

Regeringen blev sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-parti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet den 18. april 2020 enige om række justeringer til de eksisterende hjælpepakker samt en række nye tiltag. 

Et af de nye tiltag er en hjælpepakke til erhvervslivet, hvor man tilfører Vækstfonden kr. 3,4 mia.

Forslaget er nu endeligt vedtaget, og Vækstfonden er klar med en række produkter, der kan søges om allerede fra den 7. maj 2020:

1. Covid-19 Business Angel Matchinglån,

2. Covid-19 Investorlån,

3. Covid-19 Startlån og

4. Covid-19 Syndikeringslån.  

 

1. Covid-19 Business Angel Matchinglån

Et ”Covid-19 Business Angel Matchinglån” stilles til rådighed for en række af Vækstfonden på forhånd godkendte Business Angels. Nye Business Angels forventes at kunne blive godkendt på en uge. 

Lånet skal matches med en egenkapitalinvestering fra en Business Angel i form af en kontant kapitalforhøjelse i forholdet 1:3 for lån op til kr. 7.500.000 og 1:1 for lån på over kr. 7.500.000 (f.eks. giver en egenkapitalinvestering på kr. 4,0 mio. ret til at søge om lån på op til kr. 9,0 mio.). Konvertible lån vil også kunne betragtes som en egenkapitalinvestering. Derudover kan op til 50 % af investeringen komme fra andre investorer end den af Vækstfonden godkende Business Angel.  

Den godkendte Business Angels investering skal være på minimum kr. 250.000 for at kvalificere til et lån, og der kræves ingen kreditvurdering fra Vækstfonden af selskabet.

Lånet kan udgøre fra kr. 250.000 – 12.000.000 per selskab og nedenfor følger en række af de øvrige udvalgte vilkår gældende for lånet:

Vilkår

Beskrivelse

Løbetid

6 år

Tilbagebetalingsprofil

Afdragsfrihed de første 3 år

Rentebetalinger oprulles de første 3 år

Annuitetslån med kvartalsvise ydelser fra år 4-6

Rente

CIBOR 3 mdr. + 5 % p.a. (kvartalsvise tilskrivninger)

Sikkerhedspakke

Ingen (hverken pant eller kaution)

Udbytte

Ingen mulighed for udbytte før lånet er fuld indfriet

Førtidig indfrielse

Muligt, dog skal der minimum betales to års renter

Opsigelse

Lånet er uopsigeligt

Lånet er tilgængeligt indtil 31. december 2020.

 

2. Covid-19 Investorlån

Et andet nyt produkt fra Vækstfonden er ”Covid-19 Investorlån”. Lån kan være på kr. 1 - 5,95 mio. med en matchinggrad i forholdet 1:3 i forhold til dokumenteret indskud fra investorer indenfor de sidste 12 mdr. (fra 1/3-2020) og/eller nyt indskud samtidig med udbetaling. Gearingen beror på endelig kreditvurdering.

Det nye ”COVID-19 Investorlån” er kommet til for at afhjælpe med udfordringer vedrørende fundrasing, driftsfinansiering af faste omkostninger, primært målrettet løn- og huslejeomkostninger, tabt omsætning og forsinket nysalg som følge af COVID-19.

Lånene skal dække likviditetsunderskud fra 1. marts 2020 og de kommende 12 måneder frem.

Lånene er egnet til virksomheder, som har et vækstpotentiale, men som pga. af branche, alder, højt cash-burn mv. ikke er egnet til lånefinansiering via bank.

Nedenfor har vi samlet en række andre udvalgte vilkår gældende for lånet:

Vilkår

Beskrivelse

Løbetid

Op til 6 år

Tilbagebetalingsprofil

Afdragsfrihed de første 3 år

Rentebetalinger oprulles de første 3 år

Annuitetslån med kvartalsvise ydelser fra år 4-6

Rente

CIBOR 3 mdr. + 5 % p.a. (kvartalsvise tilskrivninger)

Lånene er tilgængeligt indtil 31. december 2020.

 

3. Covid-19 Startlån

Derudover har Vækstfonden præsenteret et ”COVID-19 Startlån”, som er målrettet unge virksomheder i den tidlige startsfase.

Lånet kan være relevant for virksomheder med en omsætning på mellem kr. 0 og ca. kr. 50.000 kr. per måned, og som har et færdigudviklet produkt, som kunder allerede har købt eller med stor sandsynlighed vil komme til salg inden for kort tid.

Lånet skal matches med en finansiering fra andre aktører (inkl. ”bløde penge”) i forholdet 1:3 for lån op til kr. 2.00.000. Finansieringen fra de øvrige aktører skal være på minimum kr. 400.000 for at man kan ansøge om et COVID-19 Startlån, og lånet kan således udgøre fra kr. 400.000 – 2.000.000 per selskab. Nedenfor finder du andre udvalgte vilkår for lånet:

Vilkår

Beskrivelse

Løbetid

Op til 6 år

Tilbagebetalingsprofil

Afdragsfrihed de første 3 år

Rentebetalinger oprulles de første 3 år

Annuitetslån med kvartalsvise ydelser fra år 4-6

Rente

CIBOR 3 mdr. + 5 % p.a. (kvartalsvise tilskrivninger)

 

4. Covid-19 Syndikeringslån

Et ”Covid-19 Syndikeringslån” stilles til rådighed for en række af Vækstfonden på forhånd godkendte investorer med henblik på at gøre det mere attraktivt for godkendte investorer at investere i startups.

Lån skal matches med en egenkapitalinvestering fra en godkendt investor i form af en kontant kapitalforhøjelse i forholdet 1:3 for lån op til kr. 7.500.000 og 1:1 for lån på over kr. 7.500.000 (f.eks. giver en egenkapitalinvestering på kr. 4,0 mio. ret til at søge om lån på op til kr. 9,0 mio.), men ligesom ved Covid-19 Business Angel Matchinglånet kan et konvertibelt lån også betragtes som en egenkapitalinvestering. Derudover kan op til 50 % af investeringen komme fra andre investorer end den af Vækstfonden godkende investor.  

Investeringen fra investoren skal være minimum kr. 250.000 for at man kan ansøge om et syndikeringslån, og lånet kan udgøre fra kr. 250.000 – 20.000.000 per selskab. Nedenfor følger udvalgte vilkår for lånet:

Vilkår

Beskrivelse

Løbetid

Op til 6 år

Tilbagebetalingsprofil

Afdragsfrihed de første 3 år

Rentebetalinger oprulles de første 3 år

Annuitetslån med kvartalsvise ydelser fra år 4-6

Rente

CIBOR 3 mdr. + 5 % p.a. (kvartalsvise tilskrivninger)

Sikkerhedspakke

Ingen (hverken pant eller kaution)

Udbytte

Ingen mulighed for udbytte før lånet er fuld indfriet

Førtidig indfrielse

Muligt, dog skal der minimum betales to års renter

Opsigelse

Lånet er uopsigeligt

Lånet er tilgængeligt indtil 31. december 2020.


Spørgsmål?

Hos Lundgrens har vi omfattende indsigt i Vækstfondens nye produkter og står til rådighed, hvis du har spørgsmål eller ønsker sparring omkring indholdet af de nye produkter, herunder hvilke(t) produkt(er) som kunne være relevant for din virksomhed.

For yderligere information eller spørgsmål, kan du kontakte os: 

Christian Scherfig
E-mail: csc@lundgrens.dk
Mobil: +45 2025 6855

Stine Bernt Stryhn
E-mail: sts@lundgrens.dk
Mobil: +45 5192 6989

Rasmus Stub
E-mail: rst@lundgrens.dk
Mobil: +45 3074 3475