Elisabeth Aagaard Lund advokat hos Lundgrens

Elisabeth Aagaard Lund

Advokat
Proces

Faglig profil

Elisabeth er primært specialiseret inden for skatte – og afgiftsproces, hvor hun har mange års erfaring med førelse af sager ved de administrative klagenævn herunder skatteankenævnene og Landsskatteretten samt de almindelige domstole. Hun bistår både selskaber, virksomheder og private.

Elisabeth har betydelig erfaring inden for skatteområdet og har i sit virke beskæftiget sig med en lang række forskellige typer af sager herunder sager om beskatning af maskeret udlodning, ”hobby-virksomhed” ctr. erhvervsvirksomhed, arbejdsudleje ctr. benyttelse af underleverandør,  beskatning af kryptovaluta, ejendomsbeskatning herunder dækningsafgiftssager etc.

Derudover beskæftiger hun sig med rådgivning inden for primært skatte – og afgiftsområdet herunder bistår hun med indhentelse af bindende ligningssvar hos skattemyndighederne.

Endvidere virker hun som forsvarsadvokat i primært skatte - og afgiftsstraffesager, hvor hendes indgående kendskab til skatteretten er afgørende for varetagelse af den sigtede eller tiltaltes interesser.

Endelig har Elisabeth erfaring med tvistløsning i sager om rådgiveransvar for advokater, dyrlæger og ejendomsmæglere samt injuriesager.