Nye krav til arbejdsgiveres registrering af arbejdstid

Kort baggrund for lovforslaget

EU’s arbejdstidsdirektiv, som er implementeret med arbejdstidsloven, har til formål at sikre minimumsforskrifter for arbejdstagers sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden for så vidt angår daglige hvileperioder, pauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid, årlig ferie samt aspekter i forbindelse med natarbejde, skifteholdsarbejde og arbejdsrytme.

Siden vedtagelsen i 1993 har EU-domstolen i en række afgørelser taget stilling til forståelsen af arbejdstidsdirektivet. Disse afgørelser, herunder særligt afgørelse i sag C-55/18 om krav om registrering og måling af den daglige arbejdstid med henblik på sikring af overholdelse af hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid, har givet anledning til overvejelser i forhold til implementeringen af arbejdstidsdirektivet i dansk ret.

Det blev derfor besluttet i 2020, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe om arbejdstidsspørgsmål, som har været nedsat under Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg. Arbejdsgruppen har haft til opgave at afdække og drøfte, hvad domspraksis på området indebar i forhold til dansk lovgivning.

Lovforslaget er en udmøntning af den afsluttede afrapportering fra arbejdsgruppen og en partsaftale indgået mellem DA, FH og Akademikerne om, hvordan lovgivningen på området kan justeres.

Lovforslagets første hovedelement - krav om registrering af medarbejderes daglige arbejdstid

Udkastet til lovforslaget indfører en ny pligt for arbejdsgiver til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Det skal bemærkes, at der ikke i den gældende lovgivning har været et generelt krav om registrering af medarbejderens daglige arbejdstid.

Arbejdsgiver skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid med henblik på at sikre overholdelse af de gældende regler om daglig og ugentlig hviletid, samt at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid er overholdt.

Udkastet til lovforslaget foreskriver, at arbejdsgiver skal sørge for, at medarbejderen kan tilgå egne oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet. Baggrunden for en sådan adgang er begrundet i, at medarbejderen kan rejse en sag og eventuelt blive tilkendt godtgørelse, hvis medarbejderens rettigheder efter loven er krænket. Herudover skal arbejdsgiver opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Der er metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet.

Som udgangspunkt gælder kravet om registrering af medarbejderes daglige arbejdstid for alle medarbejdere, dog indføres en undtagelse i udkastet til lovforslaget, der giver adgang til at undtage visse medarbejdere fra bestemmelser i arbejdstidsloven om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid, herunder også fra det nye krav om arbejdstidsregistrering.

Undtagelsen gælder, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejdere selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner. Undtagelsen vil ikke finde anvendelse på medarbejdere, hvis arbejdstid kun delvist ikke måles eller fastsættes på forhånd eller kun delvist kan fastsættes af medarbejderne selv.

Hvis en medarbejder er omfattet af undtagelsen, vil det indebære en pligt for arbejdsgiver til at oplyse i ansættelseskontrakten, at medarbejderen ikke er omfattet af arbejdstidslovens regler om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.

Det vil bero på en helt konkret vurdering, hvilke medarbejdere der er omfattet af denne undtagelse. Der skal være tale om medarbejdere, hvor tilrettelæggelsen af arbejdstiden i sin helhed skal være overladt til medarbejderen eller slet ikke kan ske på forhånd.

Undtagelsen omkring såkaldte ”selvtilrettelæggere” skal ifølge lovforslaget forstås snævert. Den vil således finde anvendelse på visse højtstående ledere, hvis arbejdstid som helhed ikke måles eller fastsættes på forhånd, eftersom de ikke er forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter, men selvstændigt kan bestemme deres tidsplan. Den vil ligeledes finde anvendelse på visse eksperter, erfarne advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid. Undtagelsen finder derimod ikke anvendelse på arbejdstagere, hvis arbejdstid kun delvist ikke måles eller fastsættes på forhånd eller kun delvist kan fastsættes af arbejdstagerne selv.

Lovforslagets andet hovedelement - Mulighed for "opt-out"-aftale om 48-timers reglen for overenskomstdækkede arbejdstagere

Det følger af arbejdstidsloven, at den gennemsnitlige arbejdstid i en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde, den såkaldte 48-timers regel.

Udkastet til lovforslag omhandler en udmøntning af en undtagelsesbestemmelse i arbejdstidsdirektivet. Lovforslaget lægger op til, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark kan aftale, at der på det pågældende overenskomstområde er adgang til at indgå individuelle aftaler om, at lønmodtageren arbejder ud over 48 timer om ugen i gennemsnit (den såkaldte ”opt-out"-aftale). Dog må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som udgangspunkt ikke overstige 60 timer beregnet over en periode på 4 måneder.

Opt-out-aftalen kan dog kun indgås for medarbejdere, som er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, herunder lokalaftaler herom. Desuden skal de pågældende medarbejdere varetage samfundskritiske funktioner. Medarbejderen skal til enhver tid kunne trække sit samtykke om at arbejde ud over 48 timer tilbage med et rimeligt varsel.

Det følger videre af lovforslaget, at arbejdsgivere, der anvender opt-out-aftaler, skal foretage nødvendige foranstaltninger for at sikre de pågældende ansattes sikkerhed og sundhed, fx tilbyde gratis helbredskontrol hvert andet år.

Arbejdsgiver har for denne gruppe medarbejdere, hvor opt-out om fravigelse af 48-timers reglen er indgået, desuden et supplerende registreringskrav. Arbejdsgiver er forpligtet til at føre ajourførte registre over de pågældende medarbejdere og stille de registrerede oplysninger til rådighed for Arbejdstilsynet, som af sikkerheds- eller sundhedsmæssige årsager kan forbyde eller begrænse medarbejderes mulighed for at arbejde ud over 48 timer om ugen i gennemsnit.

Lundgrens anbefaler

Selvom lovforslaget endnu ikke er vedtaget af Folketinget, så anbefaler vi, at arbejdsgivere allerede nu overvejer og drøfter, hvordan et sådant arbejdstidsregistreringssystem skal indføres på arbejdspladsen. Det vil være relevant i forhold til den konkrete anvendelse af arbejdstidsregistreringssystemet at drøfte forhold som hyppighed af registrering, medarbejderens egen registrering, procedure for godkendelse af tidsregistrering, registrering af pauser og adgangsmuligheder for andre end medarbejderen til at få udleveret tidsregistreringerne.

Hvis du vil vide mere...
Lundgrens følger lovprocessen nøje og vil løbende orientere om implementeringen af de nye regler. Ifølge Folketinget er 1. behandling af lovforslaget sat på dagsorden torsdag den 16. november 2023. Det var tidligere hensigten, at loven skulle træde i kraft allerede den 1. januar 2024, men på baggrund af de modtagne høringssvar efter afholdelsen af den eksterne høring, er datoen for ikrafttræden blevet ændret, og lovforslaget er nu fremsat med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2024.

Vi afholder webinar torsdag den 7. december 2023 kl. 09.00 – 10.00. Her vil advokat, partner Anne Marie Abrahamson og advokat Uzma Khan orientere om de nye regler og rådgive om den praktiske håndtering heraf.

Tilmeld dig HER