Nyhed

AB18: VILKÅRENE FOR FREMTIDENS BYGGERIER ER NU OFFENTLIGGJORT

Fast Ejendom & Entreprise

AB-udvalget har sendt det reviderede AB-system i høring fredag den 2. februar 2018. Der er frist for høringssvar mandag den 12. marts 2018. Høringsudkastet kan læses her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61501

AB-udvalget afgiver herefter i maj 2018 sin betænkning med teksterne til alle dokumenter i AB-systemet og bemærkninger til bestemmelserne. Herefter forventes AB-dokumenterne at blive godkendt af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet senere i 2018 med henblik på, at de nye vilkår kan tages i anvendelse af byggeriets parter fra den 1. januar 2019.

I Lundgrens står Pedram Moghaddam og Niels Wive Kjærgaard, partnere i fast ejendom & entreprise, til rådighed for at hjælpe vores kunder, samarbejdspartnere og byggeriets aktører i øvrigt med at omstille sig til de nye AB dokumenter.