Nyhed

Guide om Socialtilsynets fondstilsyn

Miljø & Plan

Lundgrens afdeling for Offentlig Virksomhed og Forvaltning har i 2018 udarbejdet en guide for Frederiksberg Kommune til brug for Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn.

Socialtilsynet har efter socialtilsynsloven fået fondstilsyn med visse tilbud oprettet som fonde. Guiden er udarbejdet dels til brug for Socialtilsynets vurdering af, hvornår der er tale om et tilbud, der er lovligt oprettet som fond og som kan godkendes som sådan af Socialtilsynet, dels til brug for det efterfølgende tilsyn.

Guiden uddyber således:

  • Hvornår et tilbud er en fond
  • Grundvilkår for godkendelse af tilbud som er lovligt etableret som fonde samt øvrige krav til tilbud, der kan godkendes som fonde
  • Afgrænsningen af tilbud etableret som fonde i forhold til selvejende institutioner, der ikke opfylder kravene til at blive godkendt som fonde, men som kan blive godkendt som tilbud, hvis de opfylder øvrige krav dertil
  • Det retlige tilsyn med tilbud godkendt som fonde, herunder reglerne vedr. tilsynet med vedtægtsændringer, ekstraordinære dispositioner og ophør

Guiden kan læses til højre i nyheden 

Vi henviser også til nyheden på Socialtilsyn Hovedstadens hjemmeside: http://socialtilsyn.frederiksberg.dk/nyheder/guide-om-socialtilsynets-fondstilsyn