Nyhed

Lundgrens bistår Brickshare med køb af københavnerejendom - en handel som sætter rekord

Lundgrens bistår Brickshare med køb af københavnerejendom – en handel som sætter rekord med det største beløb rejst fra detailinvestorer på det danske ejendomsmarked.

Lundgrens har bistået den innovative ejendomsinvestor Brickshare med købet af en ejendom i København NV. Med dette køb har Brickshare sammen med de ca. 1.600 investorer, som har indskudt midler til købet, således sat Danmarksrekord for den største beløb rejst fra danske detailinvestorer i landet inden for handel med fast ejendom.

 

Den netop afsluttede handel er Brickshare’s største investeringsprojekt til dags dato, og sætter således en klar dagsorden for virksomhedens fremtidsmål og ambitioner. Ejendommen som er beliggende i København NV, Bispevej 1, er nyopført og omfatter 23 ejerlejligheder samt 23 parkeringspladser.