Lundgrens har netop bistået DCR Solutions, en dansk ’digital compliance’ udbyder, i en større finansieringsrunde.
DCR Solutions har udviklet en unik teknologi, der tager udgangspunkt i digitalisering af regler, som skal overholdes, samtidig med at arbejdsgange gøres fleksible. Den teknologiske løsning etableres enkelt og nemt ovenpå eksisterende IT systemer. Med DCR får IT systemerne tilføjet en arbejdsgangs-”GPS”, der guider brugerne og endvidere dokumenterer, hvordan regler overholdes.
DCR Solutions har til dato fokuseret på det offentlige Danmark og er i dag indbygget i en række sagssystemer, som anvendes af sagsbehandlere i mange ministerier, styrelser og kommuner.
Den næste del af rejsen skal blandt andet fokusere på at tilbyde systemet til digitalisering af compliance i den finansielle sektor, herunder til AML og KYC områderne der vil tilsikre, at man fra start både får dokumenteret, hvordan man overholder reglerne og efterfølgende kan dokumentere, at det er blevet gjort. Omdømmerisikoen ved non-compliance, store IT investeringer og meget medarbejdertid vil ved brug af DCR kunne reduceres markant.
Med den seneste finansieringsrunde muliggør DCR Solutions udvikling af nye vertikaler og etablering i Norden.
Lundgrens’ team bestod af: Christian Scherfig, Anne Hansen-Nord og Rasmus Stub