Nyhed

Rønne & Lundgren skifter d. 2. maj navn til Lundgrens

Nyt brand og hjemmeside

Vi har i år 20 års jubilæum, og i den forbindelse har vi fundet det naturligt at revitalisere vores brand og at skifte navn. Vi har valgt et navn, som både virker bedre internationalt, og som samtidig i højere grad udtrykker hvem vi er. Vi har igennem en lang årrække oplevet en konstant tilgang af nye kunder og forretning. Vi tror på, at vores fremgang i høj grad skyldes, at vi arbejder ud fra en filosofi om, at vi vil være aktive partnere i vores kunders virkelighed, hvor vi gør en dyd ud af, at være tæt på vores kunder og engageret i deres virksomhed. Det er nemlig dette personlige engagement som gør, at vi oftere kan levere konstruktive, hurtige og enkle løsninger på selv komplicerede udfordringer.

Det er denne filosofi vi ønsker at udtrykke med vores nye brand. I forbindelse med vores navneskifte har vi lanceret vores nye hjemmeside, hvor du altid kan finde aktuelle nyheder og information om os. Du kan desuden følge os på LinkedIn: LinkedIn.com/lundgrens