Impilo køber Tandlægen.dk
Nyhed

Impilo køber tandlægen.dk

M&A
Lundgrens er stolt over at have fungeret som juridisk rådgiver for Impilo i forbindelse med fondens køb af tandlægen.dk. Den succesfulde overdragelse af tandlægen.dk markerer endnu en transaktion fra Lundgrens, der cementerer vores M&A-praksis samt førende ekspertise inden for sundhedssektoren.

Impilo er et investeringsselskab med fokus på investeringer i nordiske virksomheder inden for medicinalindustrien, medicinsk udstyr, plejetjenester og andre sundhedsrelaterede områder.

Nicholas Hooge, Partner i Impilo og leder af de danske aktiviteter udtaler i en pressemeddelelse:

Som en langsigtet og dedikeret investor på det sundhedsfaglige område er vi i Impilo stolte over at kunne annoncere dette partnerskab med tandlægerne og ledelsesteamet bag tandlægen.dk. Vi ser et stort strukturelt behov i det danske marked for en professionel og veldrevet tandlægekæde med tandsundhed i fokus.  Impilo har fulgt tandlægen.dk igennem flere år og ser frem til at støtte og styrke kæden med yderligere kapital og kompetencer på dets videre rejse som den foretrukne tandlægekæde i Danmark.”

tandlægen.dk står i dag bag 52 klinikker fordelt over hele Danmark med mere end 350 behandlere og mere end 800 medarbejdere i alt.