Main Capital Partners køber Applikator
Nyhed

Main Capital Partners køber Applikator

M&A
Lundgrens er stolte af endnu engang at have rådgivet den hollandske kapitalfond, Main Capital Partners, og dens finske porteføljevirksomhed med en førende position på det finske marked, Project Jupiter International Oy, med at købe den danske leverandør af velfærdsteknologi, Applikator.

Applikator er en dansk softwareleverandør inden for sundhedssektoren, der leverer velfærdsteknologi til kommuner, regioner og deres borgere via app-baserede løsninger til forskellige platforme og interaktive skærme såsom fleksible løsninger til sikker kommunikation, herunder video, chat og sikre beskeder, samt digitale rehabiliteringsværktøjer, planlægning og tidsbestilling. Løsningerne understøtter kommunikation og arbejde inden for organisationer mellem koordinatorer, planlæggere og medarbejdere samt ekstern kommunikation til borgere, deres pårørende, vikarer og frivillige.

Applikator har hovedsæde i Vejle og har en markedsledende position i Danmark og servicerer i dag 49 kommuner i Danmark og 18 kommuner i Norge.

Ved købet af Applikator vil Main Capital Partners styrke Applikators vækstdynamik og støtte udvidelsen af virksomhedens tilbud til kunderne.