Lundgrens er stolte af at have rådgivet kapitalfonden Mentha Capital i forbindelse med købet af det danske digitale marketingbureau Erhvervs Webdesign. Købet er Mentha Capitals første investering i Danmark.
Erhvervs Webdesign, der har base i Esbjerg, er et velpositioneret og førende digitalt marketingbureau og har en stærk konkurrenceposition på det nuværende marked. Erhvervs Webdesign leverer en one-stop-shop-løsning af digitale tjenester, der er rettet mod små og mellemstore virksomheder, herunder hjemmesider, organisk digital markedsføring, betalt digital markedsføring, markedsføring på sociale medier og mailløsninger.
Ved købet af Erhvervs Webdesign vil Mentha Capital styrke Erhvervs Webdesigns vækst og støtte udvidelsen af virksomhedens tilbud til kunderne.