Hvorfor er CSRD blevet vedtaget?
Det overordnede formål med vedtagelsen af CSRD er at sikre, at virksomheder står på mål for deres indvirkning på miljøet og samfundet i bred forstand. Man ønsker at styrke troværdigheden af virksomhedernes redegørelse for deres miljømæssige handlinger og indsatser, hvorved greenwashing minimeres, EU's sociale markedsøkonomi styrkes, og grunden lægges til standarder for bæredygtighedsrapportering på globalt plan.
CSRD vil udfylde hullerne i de eksisterende regler om bæredygtighedsoplysninger. De finansielle markeder har brug for adgang til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige oplysninger, der er pålidelige, relevante og sammenlignelige, hvis privat kapital skal kanaliseres til finansiering af den grønne og sociale omstilling. Offentliggørelse af bæredygtighedsoplysninger kan tiltrække yderligere investeringer og finansiering for at lette overgangen til en bæredygtig økonomi, som beskrevet i Green Deal. Green Deal er en overordnet køreplan for den grønne omstilling af EU-landenes økonomier.
Det skal med CSRD gøres nemmere for alle interessenter, herunder både mulige investorer og borgere, at overskue, hvordan en virksomhed bidrager til bæredygtighed i samfundet og på den måde skaber langsigtet værdi.
Hvilke forandringer vil CSRD medføre?
Den nuværende lovgivning på området er længe blevet betragtet som utilstrækkelig og ineffektiv. Blandt andet derfor udvides reglerne til at gælde for op mod 50.000 virksomheder mod tidligere 11.700 virksomheder.
Det nye CSRD vil grundlæggende stille langt større og mere detaljerede krav til rapportering inden for det såkaldte ESG-område, der omfatter både miljøforhold, sociale faktorer og faktorer i forhold til ansvarlig selskabsledelse og menneskerettigheder.
Rapporteringen skal i følge de nye regler udstyres med en revisor- eller rådgivererklæring, ligesom der skal ske en digital ”tagging” af informationer med henblik på maskinaflæsning. Dette skal hjælpe brugere med at søge efter virksomheders bæredygtighedsoplysninger.
Konkret skal rapporteringskravene udmøntes i særlige standarder (European Sustainability Reporting Standards), der vil specificere de nærmere krav til rapporteringerne. Eksempler herpå kan være krav til beskrivelse af strategier, værdikæder, opbygning, mål og opnåelse af mål.
Det forventes, at der både vil komme til at være branchespecifikke standarder og mere generelle standarder, som vil være anvendelige på tværs af faglige områder. Det forventes, at de særlige standarder vil være færdigudviklede og endeligt vedtaget af EU-Kommissionen i Q2 2023.
Hvornår vil de nye krav træde i kraft?
Reglerne i medfør af CSRD vil med stor sandsynlighed blive implementeret i dansk ret ved opdatering af de relevante bestemmelser i årsregnskabsloven.
CSRD vil løbende træde i kraft fra 2024 og frem med stepvis udvidelse af, hvilke virksomheder der bliver omfattet:
- Fra den 1. januar 2024 og med rapportering fra 2025: Virksomheder af interesse for offentligheden med over 500 medarbejdere. Dette vil primært involvere børsnoterede selskaber, banker og forsikringsselskaber.
- Fra den 1. januar 2025 og med rapportering fra 2026: Andre store virksomheder med mere end 250 medarbejdere og/eller 40 mio. euro i nettoomsætning og/eller 20 mio. euro i balancesum.
- Fra den 1. januar 2026 og med rapportering fra 2027: Børsnoterede SMV'er, små og ikke-komplekse kreditinstitutter og captive forsikringsselskaber.
- Fra den 1. januar 2028 og med rapportering fra 2029: Tredjelandsvirksomheder med en nettoomsætning på over 150 mio. EUR i EU, hvis de har mindst ét datterselskab eller én filial i EU, der overstiger visse tærskelværdier.
Du kan læse det vedtagne CSRD-forslag her.
Du kan læse Rådets pressemeddelelse om vedtagelsen her.
Har du brug for hjælp til at forstå de nye regler eller ESG-området i øvrigt, er du velkommen til at kontakte vores team af eksperter.
