ESG

ESG i kommercielle kontrakter

Juridisk rådgivning om ESG i kommercielle kontrakter

De gældende krav til bæredygtighedsrapportering baseret på Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) har betydning og vil fremadrettet få endnu mere betydning for rigtig mange virksomheder – også de virksomheder, som ikke er direkte omfattede og forpligtede af rapporteringsreglerne. Det skyldes, at de virksomheder, der er direkte omfattede af rapporteringsreglerne, vil have behov for at kunne dokumentere hele værdikæden frem til dem selv, og for at kunne det, vil de have brug for rapportering f.eks. fra leverandører. Det kan derfor være afgørende for en virksomhed at sikre, at krav til levering af data til rapportering opad i kæden er tydeligt beskrevet og afgrænset, og at der samtidig er mulighed for at kræve samme rapportering nedad i kæden.

Vi rådgiver om, gennemgår og udarbejder alle former for kommercielle kontrakter og almindelige betingelser, som tager højde for dette og sikrer gennemsigtighed og forudsigelighed for virksomheder.