Energi & Forsyning

Forsyning og affald

Juridisk rådgivning om forsyning og affald

Forsyningssektoren dækker et omfattende og kompliceret regulatorisk område. Samtidig påvirkes sektoren af fokus på klimahandleplaner og på grøn omstilling. De forskellige og modsatrettede hensyn med en kompleks struktur vedrørende myndighed og drift stiller store krav til forsyningsselskaberne, kommunerne og private virksomheder på området. Affaldssektoren er midt i implementeringen af en ændret tilgang til affaldshåndteringen med fokus på udnyttelse af ressourcer i stedet for affaldshåndtering.  

Lundgrens rådgiver blandt andet om fusioner, etablering og omstrukturering af forsyningsselskaber samt om andre selskabsretlige spørgsmål fx vedrørende ejerstrategi eller vedtægtsændringer.  

Vi har gennem mange års specialiseret rådgivning opnået særlig viden om finansieringsmodeller i forbindelse med klimatilpasning, om takstfastsættelse og om tilslutningsbidrag. Vi rådgiver også om regulering af vandløb og om kystsikring samt om ejerskab og flytning af forsyningsledninger.  

Vandplaner og strengere miljøkrav stiller krav til virksomhedernes tilrettelæggelse af drift og anlæg og til at tage nye initiativer for at sikre forsyningen under disse nye omstændigheder. 

Derudover rådgiver vi inden for følgende områder: 

  • Udvikling af virksomhedsstrategi og tilrettelæggelse af drift  
     
  • Kommuneplanlægning og miljøbeskyttelse 
     
  • Regulatoriske forhold og myndighedsbehandling 
     
  • Udarbejdelse af affaldsplanlægning og gennemførelse af udbud af affaldshåndteringen