Juridisk rådgivning om vedvarende energi
Den bæredygtige og grønne omstilling har medført en betydelig vækst og udvikling inden for sektoren for vedvarende energi.
EU har på vegne af Danmark og de andre EU-lande meddelt, at CO2-udledningen samlet skal sænkes med 55 procent inden 2030, og Danmark har selv en ambition om at være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050.
Aktørerne inden for vedvarende energi som blandt andet bioenergi, vindenergi, solenergi og geotermi, står derfor over for en stigende efterspørgsel og en regulering, som prøver at følge med den politiske og teknologiske udvikling.
I Lundgrens har vi en stærk kommerciel viden om sektoren i relation til finansiering, investering, projektstyring, kontrakter, tvister samt køb og salg, og vi rådgiver både offentlige og private virksomheder, herunder blandt andet entreprenører, investorer, energiselskaber og forsyningsselskaber.
Vi rådgiver inden for følgende områder:
- Projektudvikling og investeringer i vedvarende energi
- Køb, salg og finansiering af solcelle- og vindmølleprojekter
- Regulatoriske forhold i forbindelse med vedvarende energiprojekter
- Tilskudsordninger og støtte til energiprojekter
- Indgåelse af Power Purchase Agreement aftaler
- Fangst og lagring af Co2