Lundgrens etablerer afdeling for Retssager & Voldgift
Nyhed

Lundgrens etablerer afdeling for Retssager & Voldgift

Proces
Pr. 1. januar 2021 udvider Lundgrens forretningen med en ny afdeling for Retssager & Voldgift.

Retssager & Voldgift har hidtil fungeret som et tværgående speciale, men nu samles kompetencerne for at fokusere indsatsen og tydeliggøre Lundgrens’ ekspertise inden for området.

Afdelingen består af 15 dedikerede medarbejdere med partner Nicolai B. Sørensen i spidsen for afdelingen. Nicolai har mange års erfaring med proces og beskæftiger sig primært med erstatningssager, skattesager og skattestrafferet. Den nye afdeling tæller også partnerne Dan Terkildsen og Peter C. Christensen samt advokat Michael Amstrup og en række dygtige jurister med speciale i proces.

Med den nye afdeling vil Lundgrens styrke og udbygge sit fokus på at være erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner, når det kommer til løsningen af komplicerede rets- og voldgiftssager.

”Etableringen af den nye afdeling skal styrke Lundgrens’ position i markedet, hvor vi har oplevet en betydelig vækst i antallet af rets- og voldgiftssager. Vi har en klar ambition om at udbygge afdelingen yderligere og en strategi med forventning om tocifret vækst i de kommende år, hvilket blandt andet skal understøttes gennem rekruttering af flere dygtige specialister på området,” udtaler afdelingsleder Nicolai B. Sørensen.

For mere information:

Nicolai B. Sørensen
E-mail: nbs@lundgrens.dk
Tlf.: +45 3056 9123