Advokat Sebastian Lysholm Nielsen anerkendt i Berlingske Talent 100
Nyhed

Advokat Sebastian Lysholm Nielsen anerkendt i Berlingske Talent 100

Proces
Sebastian er advokat i Lundgrens' afdeling for Retssager & Voldgift og er netop blevet anerkendt i Berlingske Talent 100. Som 24-årig blev Sebastian beskikket advokat i delstaten New York i USA, i dag er han 33 år og har trods sin alder allerede repræsenteret klienter i ti år.

Berlingske Talent 100 sætter fokus på unge spirende talenter, der har viljen og evnen til at nå helt til tops i dansk erhvervsliv. 

Kåringen udvælger talenter fra ni forskellige brancher: det offentlige, forretningsudvikling, iværksættere, kommunikation og public affairs, ledere, rådgivere, salg og marketing, specialister samt økonomi og finans.

Når talenternes skal findes, bliver de vurderet på fire kriterier:

  • Alder: Talentet, der kåres, må ikke være fyldt 36 år.
  • Diversitet: Berlingske vil gerne sætte fokus på at vise diversitet mht. køn, uddannelse, faggrupper og virksomheder.
  • Udbygget CV: Berlingske udvælger på baggrund af cv’er, hvor der er redegjort for konkrete resultater samt faglige og uddannelsesmæssige kompetencer.
  • Begrundelse: Talentets faglige forudsætninger og resultater. Desuden lægger Berlingske vægt på anbefalinger fra nærmeste chef eller en tidligere chef.

Sebastian Lysholm Nielsen er den yngste director hos Lundgrens. 

Du kan læse mere om kåringen her.