Advokat Jakob Krag Nielsen og advokat Søren Danelund Reipurth repræsenterede Danske Advokater og DJØF, som havde biinterveneret i sagerne mellem Karnov og Schultz.
Sagen kort
I 2015 forbød Sø- og Handelsretten Schultz at bruge det såkaldte UfR-nummer. Sø- og Handelsretten vurderede, at Schultz’ brug af UfR-formatet indebar en varemærkekrænkelse. I 2016 ophævede Østre Landsret imidlertid forbuddet. Østre Landsret mente ikke, at Schultz’ brug af UfR indebar noget indgreb i ”varemærkets funktion”. Herefter afviste Procesbevillingsnævnet at give Karnov tilladelse til at kære til Højesteret.
Karnov anlagde efterfølgende en civil retssag ved Sø- og Handelsretten, som afsagde dom den 3. maj 2018. Denne gang frifandt Sø- og Handelsretten Schultz med en begrundelse, der på mange måder svarede til Østre Landsrets præmisser i forbudssagen.
Alt i alt afsagde Sø- og Handelsretten altså dom i overensstemmelse med Schultz’ samt Danske Advokater og DJØF’s synspunkter. Ankefristen udløb for nylig, og Sø- og Handelsretten fik dermed sidste ord.
Perspektiv
Sagskomplekset og i særdeleshed Sø- og Handelsrettens dom er bl.a. interessant og relevant, fordi der er tale om et af de første eksempler i dansk retspraksis på, at man i relation til den varemærkeretlige krænkelsesvurdering tager udgangspunkt i, om der er sket et indgreb i et eller flere af varemærkets funktioner. Et princip som også er fremhævet af EU-domstolen i en række nyere sager.
Selvom Schultz anvendte Karnovs varemærke UfR, indebar det ikke nogen varemærkekrænkelse. Schultz brugte nemlig ikke UfR som et mærke for sine varer og tjenesteydelser – men derimod alene til at lade Schultz’ kunder finde domme på Schultz’ domsdatabase under anvendelse af det UfR-nummer – fx UfR2008.1020H – som traditionelt anvendes til at identificere domme med.
