Nyhed

Ny rapport konkluderer: Salget af kopivarer i EU er enormt

Intellectual Property
Den 10. januar 2020 udsendte Den Europæiske Kommission en rapport om IP-rettigheder og kopivarer fra tredjelande.

Den Europæiske Kommission udsendte den 10. januar 2020 ny rapport om IP-rettigheder og kopivarer fra tredjelande. Rapporten understreger, hvor stort et marked, der er for kopivarer, hvor stor en trussel de udgør for virksomheder i EU (herunder i forhold til jobs og omsætning), og hvor vigtigt det er for virksomheder at etablere og håndhæve IP-rettigheder.

Af rapporten fremgår det bl.a., at en meget stor del af al import i EU udgøres af kopivarer. I 2016 var andelen hele 6,8 procent, hvilket svarer til svimlende 121 milliarder euro. Rapporten viser også, at mere end 80 procent af de kopivarer, der bliver beslaglagt af EU’s toldmyndigheder, kommer fra Kina og Hong Kong. Herudover kommer der også kopivarer fra andre tredjelande såsom Indien, Indonesien, Rusland, Tyrkiet og Ukraine.

En måde at sikre IP-rettigheder og forhindre import af kopivarer er ved at etablere toldovervågning i EU. Dette kan iværksættes gennem en anmodning, hvor både rettigheder til varemærker, herunder logoer, og designrettigheder kan indgås. Med en toldovervågning kan toldmyndighederne i alle EU-lande tilbageholde og destruere kopiprodukter, der bliver indført i EU.

Lundgrens assisterer og rådgiver om IP-rettigheder samt etablering af toldovervågning. 

Spørgsmål hertil kan rettes til enten Nina Ringen, Advokat og Partner samt Formand for Danish Anti Counterfeiting Group (DACG) eller Anne Mette Sloth Berner, Head of Trademark Prosecution.