Køge Business Park omfatter tre 4-etagers kontorbygninger med et samlet udlejningsareal på omkring 9.000 kvm. De første to bygninger stod færdigopført i 2019 og 2021, mens den tredje forventes færdigopført ved udgangen af året, oplyser Quadoro.
De to eksisterende bygninger udlejes til mere end 20 virksomheder. De største lejere er banker, en supermarkedskæde og virksomheder inden for anlæg og landmåling. Bygningen, der er under opførelse, er allerede fuldt udlejet.
På vegne af sælger udtaler Claus Just-Asmussen:
”Dette afslutter 5 års udviklingsarbejde på Køge Business Park, som har været udført i samarbejde med et dygtigt team, bestående af arkitekter, ingeniører, fagentreprenører og erhvervsmæglere. Derudover har den lokale opbakning medvirket til en stærk sammensætning af solide lejere, og muliggjort opførelsen af de 9.200m2 bygninger.
Vi ser salget til en udenlandsk kapitalfond som en anerkendelse af det udførte udviklingsarbejde og en bekræftelse af Køge som et attraktivt investeringsområde.”
Vi er stolte af at have bistået sælger med transaktionen. Vi vil også gerne takke Quadoro, Nordicals, Plesner, E&Y, NREIM og i særdeleshed sælger for et rigtig godt og konstruktivt samarbejde.