I løbet af de seneste år er der flere gange blevet iværksat undersøgelser med henblik på at vurdere, hvorvidt der inden for EU er behov for en modernisering og revision af lovgivningen inden for det designretlige område. Kommissionen offentliggjorde således både i september 2016 og i november 2020 rapporter indeholdende en evaluering af EU-lovgivningen inden for området.
Overordnet set konkluderede Kommissionens rapport fra 2020, at designlovgivningens formål fortsat er meget relevante, og at virksomhederne, baseret bl.a. på det stigende antal af designansøgninger, tillægger designbeskyttelse en stor betydning. Omvendt fandt man også, at systemet til designbeskyttelse inden for EU ikke udnyttes til fulde, og at lovgivningen ikke er udrustet til blandt andet den digitale tidsalder og grønne omstilling. Endelig konkluderede rapporten, at visse regler og procedurer er forældede eller unødvendigt komplicerede.
De tre foreninger European Communities Trademark Association (ECTA), International Trademark Association (INTA) og European Association Representing the Interests of Brand Owners (MARQUES) offentliggjorde herefter i januar 2021 et dokument indeholdende foreningernes fælles kommentarer til Kommissionens rapport. Pointen var overordnet, at man bød Kommissionens planer om en revision velkommen.
Man anbefalede desuden i) at strømline og forenkle ansøgningsprocedurerne, ii) at tilpasse standarden for undersøgelse af designs til de standarder, der i forvejen gælder for varemærker og iii) at indgå en politisk aftale i forhold til spørgsmålet om reservedele.
På baggrund af de mange rapporter og opråb fra brancheforeningerne vedtog Kommissionen den 28. november 2022 to pakkeforslag, der tager både Designforordningen og Designdirektivet op til revision. De overordnede formål er at sikre, at designbeskyttelsen egner sig bedre til den digitale tidsalder, og at den er mere tilgængelig og effektiv for både den enkelte designer, små og mellemstore virksomheder samt designrelaterede industrier.
Disse overordnede formål ønsker man konkret at opfylde ved følgende tiltag:
- Modernisering af de eksisterende bestemmelser med henblik på at præcisere rettigheder med hensyn til anvendelsesområde og begrænsninger.
- Overordnet harmonisering af procedurer, således at de på tilfredsstillende vis supplerer de nationale designsystemer.
- Forenkling og strømlining af processer i relation til registrering af designs i EU.
- Justering og optimering af niveauet og strukturen for de gebyrer, der skal betales.
- Indføre tilladelse til reproduktion af originale designs til reparation af komplekse produkter med en EU-dækkende ”reparationsklausul”.
Man ønsker altså lavere omkostninger, mindre kompleksitet, øget hastighed samt større forudsigelighed og retssikkerhed.
De to forslag vil nu blive sendt til vedtagelse hos Europa-Parlamentet og Rådet. Hvis de bliver vedtaget, vil de nye regler i direktivet skulle gennemføres i national lovgivning inden for to år. For så vidt angår forordningens regler vil en del af ændringerne finde anvendelse senest tre måneder efter dens ikrafttræden. Resten af reglerne vil finde anvendelse 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen.
Lundgrens følger udviklingen tæt.
Har du spørgsmål til den nye lovpakke eller designretlige spørgsmål generelt, er du velkommen til at kontakte Partner Søren Danelund Reipurth, sdr@lundgrens.dk, eller Partner Nina Ringen, nri@lundgrens.dk.
