Tysk kapitalfond køber den danske byggegigant KPC
Nyhed

Tysk kapitalfond køber den danske byggegigant KPC

M&A
Lundgrens er glade for at have bistået den stiftende familie Poulsen samt de andre ejere af KPC med deres salg af byggekoncernen til Activum SG Capital Management.

Entreprenørselskabet KPC er efter 43 år i byggebranchen blevet solgt til den tyske kapitalfond Activum SG. KPC er en familie- og medarbejderejet bygge- og ejendomsudviklingsvirksomhed med mere end 160 ansatte og en omsætning i 2021 på 2,3 mia. kr.

Opkøberen, den tyske kapitalfond Activum SG, købte i 2021 også konkurrenten Casa, hvorfor der gøres klar til en kæmpefusion af de to byggefirmaer, hvis det godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Fusionen gennemføres først, når den er godkendt af enten Konkurrencerådet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I en pressemeddelelse udtaler grundlægger af KPC, Kurt Poulsen, følgende om salget: “Vi har valgt køber med stor omhu og ser for os, at KPC og Casa sammen udvikler sig til Danmarks mest innovative aktør på markedet for ejendomsudvikling og totalentreprise. Vi sender et meget stærkt KPC videre i gode hænder. KPC bygger på samme fasttømrede og fælles værdier, som Casa står for, og et nyt selskab vil kunne løse endnu større og mere komplekse opgaver,”

Salget skete på baggrund af et rekordregnskab fra første halvår af 2021, hvor selskabet landede en omsætning på knap 1,4 mia. kr. for årets første seks måneder mod 1,1 mia. kr. for samme periode året før.

Vores juridiske team rådgav alle ejende parter af KPC gennem hele transaktionen, og vi takker for et godt samarbejde.

Læs mere her.