Juridisk rådgivning om ESG i selskaber
ESG er med sine mange facetter meget mere end miljø. For mange virksomheder handler ESG i lige så høj grad om ledelse, ligebehandling, diversitet og inklusion, medarbejderrepræsentation, aflønning og forslag fra aktionærer og investorer.
Hos Lundgrens rådgiver vi i implementeringen af Komitéen for god Selskabsledelses Anbefalinger for god Selskabsledelse, hvor der i stigende grad er fokus på ESG, samt vigtigheden af, at selskaber forholder sig til den langsigtede værdiskabelse, udvidet dialog med aktionærer, bæredygtighed og selskabets overordnede formål og vision. Alle virksomheder er ikke ens eller har en størrelse, hvor Anbefalinger for god Selskabsledelse i lige høj grad giver mening at implementere fuld ud. Vi har derfor også fokus på at skræddersy den løsning der passer til selskabets størrelse og vision.
Lundgrens bistår som en del af vores rådgivning selskaber med at have fokus på ligebehandling, diversitet og inklusion, ikke kun i direktionen og bestyrelsens sammensætning, men i alle selskabernes mange led af medarbejdere.
Medarbejderrepræsentation i selskabets ledelsesorganer samt aflønning af direktører og øvrige medarbejdere kan tillige bidrage til at imødekomme ESG-krav. Incitamentsordninger og medarbejderaktier skaber i denne forbindelse engagement, transparens og værdi i mange selskaber. Vi har stor erfaring med at rådgive om disse forhold og hjælpe med en strukturering heraf, som sikrer opnåelse af de ønskede målsætninger.
Det kan hertil være svært at håndtere eventuelle forslag fra aktionærer og investorer om ESG-forhold, både som det modtagende selskab, der skal føre forslaget ud i livet, men samtidig for aktionæren eller investoren, der gerne vil stille nogle konkrete og målbare krav til ESG i en virksomhed. Lundgrens bistår i den forbindelse både aktionærer og investorer samt selskaber med håndtering og udførelse af disse.
Endelig rådgiver vi også ledelsen om de særlige ansvarsmæssige forhold, som gør sig gældende i forbindelse med manglende eller mangelfuld efterlevelse af rapporteringskrav, krav til ligestilling, mv., ligesom vi bistår med udarbejdelse af nødvendige politikker, retningslinjer, osv. til sikring af virksomheders opfyldelse af såvel interne som eksterne målsætninger.