Det er ikke usædvanligt, at der bliver indgået forlig i patentsager mellem konkurrerende producenter af lægemidler. EU-Domstolen har i sin dom af 30. januar 2020 fortolket nogle af de begrænsninger, som konkurrencerettens regler (om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling) medfører for sådanne forligsaftaler.
Den underliggende tvist, som gav anledning til sagen ved Domstolen, angik den konkurrenceretlige vurdering af en række forligsaftaler mellem en originalproducent på den ene side og et antal generiske lægemiddelproducenter på den anden side. Som led i forligsaftalerne var det blevet aftalt, at de generiske producenter i et begrænset omfang blev distributører for originalproducentens produkt og samtidig – mod betaling – skulle afholde sig fra at lancere konkurrerende produkter og respektere det udstedte patent tilhørende originalproducenten (også kaldet ”reverse payment settlements”).
Afgørelsen, som er blevet hilst velkommen af Kommissionen og den engelske konkurrencemyndighed, anlagde et strengt konkurrenceretligt syn på sådanne forligsaftaler. Det må forventes, at parter til forligsaftaler, hvor der overføres værdier fra originalproducenten/patenthaveren til den potentielle konkurrent, og hvor sidstnævnte helt eller delvist holder sig ude af det relevante marked, vil få betydelige udfordringer med at forsvare lovligheden af sådanne aftaler (blot) under henvisning til, at der forelå udstedte patentrettigheder.
Afgørelsen kan læses her (C-307/18).
Kontakt Ramus Vang, Director og Advokat, eller Emilie Lerstrøm, Advokat, for spørgsmål.
Relaterede nyheder
Upcycling - et ophavsretligt perspektiv
Upcycling - et varemærkeretligt perspektiv
