Nyhed

Ny beregningsmetode til ibrugtagning af medicin udsat

Intellectual Property
Danske Regioner har vedtaget, at implementeringen af QALY-metoden (kvalitetsjusterede leveår), som skal danne grundlag for beslutningen om ibrugtagning af nye lægemidler på sygehusene, udskydes med tre måneder.

Danske Regioner vedtog tilbage i november 2019, at Medicinrådet pr. 1. oktober 2020 skulle overgå til den internationalt anerkendte QALY-metode ved vurderingen af ibrugtagning af ny medicin på hospitalerne (dog fortsat sammen med en række andre principper vedtaget af Folketinget). I lyset af COVID-19 er det imidlertid blevet besluttet, at metodeændringen udskydes til 1. januar 2021.

QALY er et beregningsredskab, som skal bruges til at fastslå, om effekten af ny medicin svarer til prisen og dermed kan anbefales som standardbehandling. QALY er kort sagt en metode, som beregner ”kvalitetsjusterede leveår”, og kombinerer overlevelse og livskvalitet. Metoden giver også mulighed for at inddrage sundhedseffekter og sundhedsøkonomiske analyser i vurderingen af, om et lægemiddel skal godkendes som standardbehandling. QALY-metoden benyttes allerede i andre europæiske lande, herunder Norge og Sverige.  

Læs mere om udskydelsen og om QALY-metoden her.

For yderligere spørgsmål til emnet, kan vi kontaktes: 

Rasmus Vang, Director
E-mail: rva@lundgrens.dk
Mobil: +45 2628 9384

Emilie Lerstrøm, Advokat
E-mail: eml@lundgrens.dk
Mobil: +45 2615 8339